Thinggaard Rejser og Skjern Rejser begge fra Jylland, Gislev Rejser og Amanda Rejser på Fyn samt Viking Nordturist og Amager Rejser i København, havde faktisk mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro.
Gislev Rejser er nu den eneste overlevende, og regnskaberne viser, at selskabet bliver drevet med stor dygtighed fra det nye domicil i Ringe syd for Odense og med Aller koncernen som ejer og sikkerhed for den nødvendige kapital.
Kvalitet, i form af velgennemførte busrejser var et nøgleord for alle de 6 selskaber i sin tid, og hos Gislev Rejser efterlever de stadig ønsket om, at levere høj kvalitet til gæsterne, hvad enten der er tale om en bus eller flyrejse.
Poul Erik og fru Birdie Thinggaard var til alle tider bevidste om, at god kvalitet var den bedste reklame for deres nordjyske bureau, og ifølge flere udtalelser fra Frederik Henriksen, var god kvalitet til prisen også familiens højeste ønske, da de startede og drev Skjern Rejser. Familien Henriksen formåede dog ikke at præstere den lange kæde af gode oplevelser gennem årene, men det oprindelige selskab, som Frederik Henriksen drev med domicil i Skjern, blev faktisk anset som et stort og dygtigt drevet rejsebureau.
I København var konkurrencen stor og både ærkesønderjyden Leif Linné Hansen og Amager Rejsers Gunnar og Birgith Haastrup Vig havde fokus på god kvalitet, når busserne fra Viking Nordturist og Amager Rejser drog ud mod fjerne eller nære rejsemål i Europa. Alt i alt ønskede ejerne at levere gode velgennemførte busrejser til deres kunder. Buskvaliteten skulle være i top og de hoteller, som man havde aftale med, skulle være af god kvalitet. Selv overnatningshotellerne , som man anvendte undervejs til og fra de fjernere rejsemål, skulle være pæne og nydelige.
Kunderne skulle behandles ordentligt, og personalet i bureauerne skulle ligeledes betjene kunderne ordentligt og høfligt, uanset om de mødte personligt op, eller bestilte deres rejse pr. telefon. Personalet, herunder også chauffører og rejseledere, skulle være pænt påklædt når de mødte kunderne, og selskaberne havde pæne uniformer til det faste kørende personale.
Buskvaliteten var en parameter som kunne bruges, når der skulle hverves kunder. Øverst på kvalitetsskalaen kunne man finde Viking Nordturists og Thinggaards turistbusser. Men også mindre bureauer som Skibby Rejser, A.P. Hansen i Roskilde, Papuga Bus og mange flere, var bevidste om, at buskvaliteten var en afgørende faktor for kundernes oplevelse af rejsen. De store bureauer, som ofte måtte leje busser fra andre vognmænd for at dække behovet i højsæsonen, havde strenge krav til de indlejede busser. Kunderne skulle helst ikke kunne mærke, om de kørte i en af selskabets egne busser, eller en bus der var lejet hos en anden vognmand.
Leif L Hansen (Viking Nordturist) havde lige fra sin tid i faderens selskab Sønderjyden, arbejdet med at købe og leje landets bedste turistbusser, og valgte senere kun at anvende busser af luksusmærket Setra. Alle Viking Nordturists rejser foregik gennem mange år i busser af dette mærke, uanset rejsens længde eller om rejsen blev gennemført i en chartret bus. Poul Erik Thinggaard købte og anvendte også kun det bedste, men han havde også en kærlighed for busser fra Setra konkurrenten Neoplan. Han anvendte derfor det bedste fra de to producenter, og var iøvrigt den første i landet, som brugte rigtige dobbeltdækker turistbusser, og det længe før Setra kunne levere en tilsvarende. Hos Gislev Rejser var tilgangen en lidt anden på busfronten. Man købte flere Setra luksusbusser, men på samme måde som hos Amager Rejser (KBK), blev der anvendt busser af flere forskellige fabrikater, dog uden at gå på kompromis med kvaliteten. At høj buskvalitet fortsat er afgørende for en velgennemført rejse, er man da også fortsat vidende om hos Gislev, og i 2013 præsenterede man landets første **** stjernede bus. Den var, fristes man til at sige, naturligvis en Setra bus. Hos Frederik Henriksens Skjern Rejser, var buskvalitet en faktor i starten, men senere blev buskvaliteten af mere svingende kvalitet. Især da familien drev Amanda Buslinier, som servicerede familiens eget bureau Amanda Rejser, kan man vi roligt sige, at der blev anvendt lidt af hvert.
Hotelkvalitet og troværdige aftaler var selskabernes ejere enige om, men hos familien Henriksens bureauer blev det gennem tiden sværere og sværere at håndhæve kvalitetskravene, når man samtidigt havde en tendens til rod i bogholderiet. Dette problem ramte også Viking Nordturists ejere i bureauets sidste leveår. I de interne papirer fortælles det, at man havde endog overordentligt svært ved, at få de bestilte hotelværelser rundt om på destinationer og overnatningssteder. Måske var det også her, fordi man til tider trak kreditten lidt rigeligt, at gæsterne fik de ringeste værelser eller blev udstationeret i hotellernes anneks eller bagbygninger.
Arvinger og generationsskifter og de problemer det måtte medføre, fik alle bureauerne tilsyneladende til fælles. Alle de 6 bureauer var familieejede og blev grundlæggende drevet med stor kærlighed, og alle har de nu været igennem et nødvendigt ejerskifte.
De oprindelige ejere havde stor kærlighed til deres branche og ikke mindst deres kunder, men senest har salget af Gislev Rejser til Aller koncernen vist, at det ikke længere var hensigtsmæssigt, at drive denne type virksomhed som et familieforetagende. Eller også var udsigten til et vanskeligt generationsskifte ved at tegne sig i horisonten?
Hos Thinggaard Rejser og Viking Nordturist havde ejerne ingen interesserede arvinger. Hos Thinggaard havde fru Birdie fundet en ny passion i golf sammen med sin anden ægtemand efter skilsmissen fra Poul Erik. Hendes og Poul Eriks tre fælles børn, fravalgte en overtagelse af såvel rejsebureauet som vogn-mandsvirksomheden til fordel for andre karrieremål. Hos Viking Nordturist havde Leifs og fru Toves datter sagt, at hun ikke ønskede at arve bureauet, så her var det kun et succesfuldt salg, som kunne sikre selskabets overlevelse.
Manglen på arvinger var jo også de daværende ejere af Amager Rejser, Gunnar og Birgith Haastrup Vigs drivkraft, da de i 1978 sælger Amager Rejser til Poul Erik og Birdie Thinggaard i håb om, at de hermed havde sikret selskabets fremtid. Men son nævnt, var det også her umuligt at gennemføre et generationsskifte, blev et salg den eneste mulighed. Desværre blev hverken salget af Viking Nordturist eller Thinggaard Rejser, den tilfredsstillende løsning, som de tidligere ejere havde håbet på.
Mange mindre selskaber har forsøgt, at drive deres bureauer videre på tværs af mere eller mindre vellykkede generationsskifter, og selvom flere af dem leverede busrejser med stor buskomfort og benyttede dejlige veldrevne hoteller, er hovedparten enten forsvundet eller opkøbt. Andre sikrede en slags generationsskifte ved at sælge selskabet til 3. part, men et reelt generationsskifte kan man vel ikke betragte det som, når der reelt er tale om salg af virksomheden.
Et af eksemplerne herpå er Nilles Busrejser i Dybvad, som nu deler ejer med Gislev Rejser under Aller koncernens bevågenhed og ejerskab. I 2015 havde Aller Media købt aktiemarioteten i selskabet, og to år senere afslutter man ‘generationsskiftet’ i Nilles Rejser A/S da Aller Media overtager de resterende aktier i selskabet, og indsætter deres egen direktør.
Konkurser blev desværre fællesnævneren for mange af bureauerne.
Familien Henriksen, var reelt den eneste familie, som i virkeligheden havde mulighed for et fornuftigt generationsskifte, men måtte på samme måde som køberne af Viking Nordturist og Thinggaard se deres selskaber gå til grunde i første omgang.
Som nævnt var familien Henriksen klar til et velgennemført generationsskifte i rejsebranchen. Frederik og fru Irmas to sønner var begge stærkt involverede i branchen. Den ene, Frede Henriksen havde etableret sig som vognmand, mens den anden, Henning Henriksen, arbejdede med at skabe et nyt, større og endnu bedre rejsebureau sammen med faderen. Selvom familien samlede kræfterne i selskabet Amanda Rejser med hovedkvarter i Kerteminde, formåede de dog ikke at (gen)skabe fortidens storhed, men endte i konkurs og retssager.
Desværre fik de nye ejere af Viking Nordturist og Thinggaard Rejser ligeledes et ret uønsket skæbnefællesskab. Både Leif L Hansen og Poul Erik Thinggaard måtte efter salget af bureauerne, se det hele gå til grunde.
Hos Viking Nordturist var det angiveligt et svært københavnsk marked som kostede bureauet livet, men dårligt købmandskab og for store visioner blev også medvirkende til selskabets konkurs i 1995.
Hos Thinggard Rejser så fremtiden lys ud, da Øster Lindet Rejser overtager selskabet i 2002, men også her må køberen, Kirsten Wichmann, ty til konkurs allerede 6 år efter. Angiveligt var der også her tale om store visioner, uheldige disponeringer og ringe købmandskab.
Store Ambitioner og tendens til svigtende omhu blev de seks bureauers fælles skæbne. Selvom Øster Lindet Rejser genopstod af asken, og fortsat drives af Kirsten Wichmann og hendes mand Ole Lilholt, blev ønsket om ekspansion og en samtidig manglende styring, bureauernes banemand. Det kostede dem alle nogle kedelige konkurser undervejs, så kedelige, at det gamle Thinggaard burrejseselskab, Viking Nordturist samt familien Henriksens rejsebureauer aldrig kom på benene igen og derfor nu kun er en del af vores fælles rejsehistorie.
Thinggaard Rejser er dog senere blevet genskabt i regi af selskabet UPCA, som har købt branded og reetableret selskabet med et større udbud af skirejser. UPCA Danmark skriver på deres hjemmeside at ” UCPA er et nyt og ungt rejsekoncept på det danske marked. Hos UCPA får du en pakkeløsning med kost og logi, liftkort, leje af udstyr og undervisning på alle niveauer – fra nybegynder til offpist. Deltagerne hos UCPA er mellem 18 og 39 år, og stemningen holdes altid glad og uhøjtidelig”.
Om dette også gælder udbuddet af skirejser under navnet Thinggaard Rejser vides ikke, men på hjemmesiden smykker UPCA / Thinggaard Rejser sig med Thingaard Rejsers 100 årige historie, samt at de viderefører “de sunde kerneværdier der blev grundlagt i nordjylland for 100 år siden”.
Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at slægtsskabet rækker længere end til genbrug af navnet, og en lyst til at skælge skirejser. Så, om der er tale om ‘lånte fjer’ eller om man virkeligt forsøger at genbruge/genskabe Thinggard Rejser storhed, vil kun fremtiden vise.