Selvom flere danske rejsebureauer allerede før 2. verdenskrig arrangerede rejser til mange kendte rejsemål i Europa, var det først i starten af 50’erne, at der igen kom rigtigt gang i salget af ferierejser til udlandet.
Lige efter krigen var ødelæggelserne i en stor del af Tyskland samt en meget usikker valuta situation de største begrænsninger, men ret hurtigt fik tyskerne sat lidt skik på landets største byer, og de første turister begyndte så småt at rykke ind.
De første år, var det formentlig nysgerrigheden, som drev de fleste. Man ville gerne se de steder, som man havde lært navnene på under krigen, men det var et meget ændret Europa som nu skulle indtages. Mange af de oprindelige rejsemål var fortsat tilgængelige for de danske rejsende, mens andre var blevet svært eller helt utilgængelige efter russernes okkupation af hele Østeuropa. Omkring 1950 tillod besættelsesstyrkerne i Tyskland igen buskørsel gennem de besatte zoner, så nu var der fri bane mod nye oplevelser.
Hos Bergs Selskabsrejser i Sønderjylland blev der lukket helt ned for egenproduktionen ved krigens udbrud, men allerede i 1947 får de gang i produktionen igen. Selskabet som oprindeligt boede i Graasten solgte mere end godt 14.000 rejser inden krigen, og nu hvor selskabet igen er klar med nye rejser, er Bangs rykket til Padborg og dermed tættere på grænsen og jernbane stationen. Jernbanestationerne spillede nemlig en stor rolle i afviklingen af busrejser i disse år, så mange gæster ankom f.eks. fra København eller Nordjylland med tog, hvorefter de skiftede til turistbus på stationen.
Tiderne er i 1947 endnu ikke helt moden til at rejse sydover til eller gennem det nye Vesttyskland, så Bergs tilbyder i første omgang 8 dages ture til Sønderjylland for rejsehungrende københavnere.
Turen gøres med tog og færge til Nyborg, hvor gæsterne hentes i ”flotte moderne Turistbiler”. Turen går derefter til hotellerne Alhambra og Dybbøl Banke i Sønderborg samt videre til Fjordhotellet i Kollund. Rejsen beskrives som første klasses og har alt inklusive, og kan købes for den nette sum af 257 Kr.(5.400 kr. i 2018). En ikke helt billig fornøjelse, som sikkert kun har tiltrukket det bedre borgerskab. Mandlige arbejderes timeløn var ca. 3 kroner i slutningen af fyrrene, så der var svært at spare op til 8 dages all inklusive i det sønderjyske. For at sikre salget til de københavnske kunder etablerer Bergs et kontor i Helgolandsgade. Nærmere bestemt rykke de ind på Højskolehotellet i nummer 12, hvorfra rejserne sælges. Bygningen rummer i øvrigt forsat et hotel, idet Andersens Hotel nu bor på adressen.
Allerede 2 år efter, kommer Paris og Holland-Belgien på programmet, og i 1950 går turen helt til den franske riviera ved Nice. 15 dages tur med afgang hver søndag i hele sæsonen er en ganske omfattende produktion, og luksus turistbussen som omtales i annoncen kommer nu fra Johannes Hansen ”Sønderjyden”. Sønnen Leif , som nu er er 23 år har sikkert fungeret som chauffør, og er herunder foreviget i Nice ved siden af en af selskabets busser på opgave for Bergs Selskabsrejser.
Samarbejdet mellem ’Sønderjyden’ og Bergs Selskabsrejser fortsætter indtil maj 1957 hvor Bergs overgår til at være agent for ”Sønderjyden” samtidigt med at dette åbner i København. Som et kuriosum kan det nævnes, at den tidligere chef for Bergs Selskabsrejser Mads Berg, bliver Lejrchef for Kruså Camping, hvor han i store annoncer forsøger at tiltrække campister til ”Nordeuropas største trestjernede Campingplads”.
Samme år arrangerede Tjæreborg præsten Eilif Kogager, da også den første rigtige charter tur mod de Spanske strande ved Costa Brava. Turen blev startskuddet til etableringen af Nordisk Bustrafik i 1951, den virksomhed som få år senere, blev kendt som Tjæreborg Rejser og allerede i 1955, kun 5 år efter en meget spæd start, kunne Tjæreborg Rejser tilbyde busture til Paris, Østrig, Rhinen og Spanien.
Flere andre steder, især i Jylland og på Fyn var vognmænd og taxiselskaber i gang med at etablere sig som rejsearrangører. En af de mere kendte blev f.eks. Gislev Rejser på Østfyn, men også hos selskaber så langt væk fra grænsen som Nilles i Vendsyssel, kom der hurtigt gang i at arrangere busture sydpå.
Ude på Sjælland var der også lidt grøde i busrejserne. En af pionererne var for eksempel Funchs turisttrafik (Birket Turistfart) hvor sønnen Nordahl Funch (billedet nederst til venstre) havde fået gang i turistkørslen lige efter krigen, og i det nordsjællandske havde Helsingør Turisttrafik også genoptaget turistkørslen mod såvel nære som fjerne rejsemål.
De Forenede Rejsebureauer’ et af de første større bureauer som tilbød en pallette af busrejser ud fra København, men også en gammel kending fra Åbenrå, rejsebureauet Sønderjyden begyndte langsomt at spille en rolle på det københavnske rejsemarked. De blev i øvrigt kunde hos Lyngby Turistfart, hos hvem de år efter år lejede bus kapacitet, et samarbejde som ejerne fortsatte gennem mere end 40 år.
Rejsemarkedet var meget broget over hele landet. På Fyn, i Jylland samt på det meste af Sjælland var det primært de mange vognmænd som etablerede sig med turistrejser til udlandet. I København derimod var billedet lidt mere uens. Her havde flere af vognmændene også etableret egne rejsebureauer, men man så også store og små rejsebureauer etablere sig. Først som egentlige rejsebureauer men kort efter også som vognmænd med egne busser.
De første rigtige annoncer som bærer Viking Nordturists navn, så vi dukke op i midten af 30’erne og nu kommer nye annoncer til. Bureauet boede dengang på adressen Voldgade 20, og vælger skiftevis at navngive bureauet Viking Nordturist eller blot Nordturist. Bureauet tilbyder helt fra starten rejser til såvel Jugoslavien, Italien, Harzen, Rhinen og Bayern, og som nævnt under før krigs afsnittet, er de fleste af rejserne kombineret med togrejser frem til et centralt udgangspunkt for selve busrejsen.
I 1948 dukker Viking Nordturist op på adressen I. H. Mundtsvej 14 i Virum. Anders Nyborg er tilsyneladende flyttet til Virum Sorgenfri og har naturligt nok taget bureauet med. I slutningen af fyrrene dukker Viking Nordturist dog op på adressen Studiestræde 40, nærmere betegnet Grundtvigs Hus. Hvilken form for kontor selskabet har på denne fine adresse i et af Københavns pæneste huse vides ikke, men annoncer fra Viking Nordturist henviser til denne adresse. Ifølge de samtidige vejvisere er Viking Nordturist dog fortsat registreret i Virum, mens afdelinger af Københavns Kommune, Stadsingeniørens Direktorat og Spildevandkontoret bor i Grundtvigs hus.
Annoncerne her stammer fra henholdsvis maj og juli 1949, og de antyder dog en, efter tidspunktet at dømme, betragtelig produktion af udenlandsrejser hos bureauet. Især må rejserne til Paris, Holland-Belgien samt Frankrig undre med nutidige øjne. Flere af rejserne har afgang hver uge hvilket kræver et ret talstærkt publikum, og det må sikkert have været ret specielt, at rejse gennem disse lande så få år efter 2. verdenskrig afslutning. Rejsen til Marocco er også lidt af en specialitet. Hvorledes rejsen er foregået fortæller annoncen intet om, men det er tænkeligt at turen er blevet foretaget med tog til Gibraltar og derfra er turen måske fortsat med bus. Om det alene har været ‘østens mystik’ som har tiltrukket kunderne vides ikke, men den romantiske storfilm ‘Cassablanca’ som udkom i 1942 med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman i hovedrollerne, og som netop udspilles i Maroccos største by Cassablanca under 2. verdenskrig, har sikkert hjulpet interessen på vej. Viking Nordturist forbliver tilsyneladende på adressen i Studiestræde indtil 1951 hvor bureauet officielt flytter tilbage til København. Den nye adresser bliver Helgolandsgade 2. En god kilometers penge fra såvel før krigs adressen på Nørre Voldgade som adressen i Studiestræde.
I begyndelsen af halvtredserne. 23. april 1953 finder man denne flotte annonce nedenfor i Politiken
Paris er nemlig hurtigt blevet et internationalt mekka og dermed super attraktivt rejsemål, i takt med at byen hurtigt har fået rystet krigens rædsler af sig. I annoncen herunder tilbyder Viking Nordturist ikke kun busrejser i egne Viking Turistvogne til Paris, men også kombinerede fly/busrejser og sidst men ikke mindst, tilbydes rejser med særtog til Bastilliedagen. Her kan den rejsende så, alt efter økonomisk formåen, vælge indkvartering på herberg, i den internationale lejr eller på hotel i byernes by. Rejsen udbydes fra bureauet i København
Samme år den 13. juli 1953 indrykker Viking Nordturist også en annonce med tilbud til destinationer, som også i dag er blandt danskernes foretrukne.
Selvom mange bureauer dukker op på markedet i starten af 50’erne, bryster Viking Nordturist sig af, at de ’har flere Pariserrejser end samtlige Bureauer tilsammen’. Tyskland er efter krigen blevet besat og efterfølgende delt mellem besættelsesmagterne, og interessant er det, at Goslar endnu ikke har fået plads som hoveddestination i Harzen. Denne plads indtager til gengæld kurbyen Bad Harzburg. Med sin placering kun få km fra den russisk besatte zone, må gæsterne have fornemmet det internationale vingesus og spændingen besættelsesmagterne imellem, når de tog ophold på hotel Bode (th), som var byens førende. Hvorfor det ikke var Goslar, som var hoved rejsemålet kan vi forsøge at gætte på, men underligt er det, da byen ikke havde lidt væsentlig skade under krigen. Men måske havde Bad Harzburg fortsat en mere kuragtig og luksuriøs klang.
Konkurrencen var skarp i 50’erne. Dagbladene fyldes med annoncer for store og små rejsebureauer, som alle tilbyder en række oplevelser i Europa. Bemærkelsesværdigt er det, at danske rejsemål kun sjældent ses i reklamerne, men måske er det et udtryk for udlængslen efter krigen, og nogle efterkrigsår med afsavn og smalhals på mange fronter.
Et af de store rejsebureauer og dermed konkurrent til Viking Nordturist var som nævnt De Forenede Rejsebureauer. De opbyggede en ret stor og fast kundekreds, og var et af de bureauer, som relativt hurtigt fik etableret sig med en fast destination i Østrig efter krigen. I denne annonce fra 1955 i Politiken fås Tyrol rejsen da også både som busrejse og som togrejse. En af rejselederne hos DFR midt i halvtredserne var i øvrigt Simon Spies. Her fik han smag for branchen, og startede efterfølgende sit eget bureau Spies Rejser.
Paris har i disse år været voldsomt populær. Byen emmede af fornyelse, luksus og udvikling, og de forskellige modehuse hvoraf mange havde haft det svært siden starten af 30’erne og hele vejen gennem 2. verdenskrig, havde nu startet på en frisk. Christian Dior og Yves Saint Laurent havde sat fart i haute couturen, og især Diors New Look, hvor kvinderne blev ultra feminine og hvor de kvindelige former og elegance var i fokus.
Byen var under forvandling og med sine cafeer, restauranter og ikke mindst et vovet natteliv, søgte turister i tusindvis til Paris. Danmark så også muligheden for fremstød i byen, og en ide fra 1935 om at skabe et ’Danmarkshus’ midt i byen blev realiseret. På en af de fineste og dyreste adresser nedriver man i 1952 Le Hotel Subiran, og som fugl Fønix opstår det nuværende Danmarkshus. Bygningen som ligger på højre side af Champs-Elysées tæt ved Triumfbuen indvies 23. april 1955 af Kong Frederik den 9. samt Dronning Ingrid, Statsminister H.C. Hansen samt Frankrigs Præsident René Coty samt flere notabiliteter. Siden har huset været Danmarks udstillingsvindue i Europa for dansk industri og kultur.
Fotograf: ukendt.
Stedet eksisterer fortsat i Åbenrå og fungerer som restaurant og forsamlingshus
