Amager Bladets Rejsebureau
I årene efter 1. verdenskrig og måske især i tyverne, dukker der flere og flere lokalaviser op i det storkøbenhavnske område, samt i de i de større provinsbyer. Frederiksberg Avis udgives første gang i 1925, Østerbro Avis kommer i 1929, men på Amager havde man haft muligheden for at læse Amager Bladet siden 1874. Avisen startede i første omgang under navnet Amager Avis, men skiftede senere til navnet Amager Bladet. Den blev i starten udgivet som en almindelig avis, men blev i 1977 omlagt til en husstandsomdelt lokalavis.
Avisernes målgruppe var primært lokalområdets beboere og således bladets læsere, samt områdets forretninger og virksomheder. Beboerne var dengang langt mindre mobile end i dag, og dermed også langt mere trofaste kunder hos de lokale virksomheder. De landsdækkende dagblade bragte annoncerne for de store magasiner og forretningerne i andre dele af byen, mens de lokale aviser, sikrede samhandelen mellem de lokale og deres forretninger.
På Amager var man også lidt mere lokalpatriotiske end i andre områder af København. Turen over Langebro eller Knippelsbro til butikker i centrum af København eller måske helt ude på Vesterbro var nærmest utænkelig og ikke mindst besværlig, så alt blev handlet lokalt på Amager. Denne lokalpatriotisme kan faktisk stadig mærkes på Amager, især hos de borgere som har boet på øen gennem årtier.
Tyvernes og tredivernes udlængsel og den stigende lyst til at se hele Europa bragte en ny forretningsmulighed for dagens lys hos lokalaviserne, og begrebet ’læserrejser’ blev opfundet. Aviserne kunne sammen med de lokale Rejsebureauer tilbyde tog- eller busrejser til de spændende rejsemål, og med lokalavisernes unikke mulighed for at annoncere rejserne til salg direkte i kundernes postkasser, for senere at trykke rejseberetningerne, gav hidtil usete marketings- og salgsmuligheder.
Ude på Øresundsvej hos Amager Bladet havde Redaktør Gunnar Haastrup Vig en god næse for forretninger, så allerede i 1933 stifter bladet sit eget rejsebureau Amager Rejser i et forsøg på, at dække det lokale behov for salg af rejser på Amager. Tanken er først og fremmest, at tilbyde dagture og korte rejser til bladets læsere.
I starten og frem til perioden lige efter 2. verdenskrig, omfatter avisens tilbud hovedsageligt mindre skovture samt ture til seværdigheder og kroer ude på Sjælland, men efter krigen dukker der ture til Norge op i programmet. Senere udvides antallet af læserrejser langsomt indtil man midt i halvtredserne, da visum- og valutakravene til Tyskland lempes, tager hul på læserrejser til alle de kendte og populære steder i Tyskland.
Kun 10 år senere, har Amager Rejser virkeligt fået vind i sejlene, og sammen med det generelle opsving for busrejser i tresserne, stiger behovet for egne busser. Indtil da havde man lejet busser hos vognmænd andre steder i Københavns området, og firmaer som SønderJyden og Viking Nordturist, lever i flere år kørsel til bureauets rejser.
I 1967 er behovet så stort, at man opkøber København Bus Kompagni, som samme år fejrer sit 25 år jubilæum. KBK havde haft til huse forskellige steder i det centrale København hvor adresser som Colbjørnsensgade, Meldahlsgade, Vester Farimagsgade og Nyrupsgade havde givet selskabet husly. Nu var hoved adressen Vendersgade 26 Stuen, med forretningslokaler i Frederiksborggade 41, som lå lige gennem gården fra Vendersgade. KBK bliver i Frederiksborggade / Vendersgade indtil 1973, hvorefter adressen flyttes ud til Amager Rejser på Øresundsvej 26.
Hos Amager Bladet, som hastigt nærmer sig sin 100 års fødselsdag, begynder man at få tilnærmelser fra en anden aldrende dame på lidt mere end 200 år. Berlingske Tidende, eller rettere Det Berlingske Officin, retter nu sin interesse mod den populære lokalavis på Amager, og i 1970 opkøber man avisen. Berlingske er imidlertid ikke interesseret i at drive rejsebureau, så det udskilles i et separat aktieselskab med chefredaktør Gunnar Haastrup Vig som ejer og direktør. Med fra bladet tager Gunner Haastrup Vig også sin ganske unge hustru sekretær Birgith Jansen, som Gunnar senere udnævner til direktør hos Amager Rejser i 1973. Gunnar Haastrup selv, er dog ikke meget for titler, så han fortsætter, på trods af sit ejerskab, som ’rejsekonsulent’ i bureauet.
Under ægteparrets ledelse har Amager Rejser stor fremgang de følgende år, og rejseprogrammet udvides løbende. Behovet for sæder vokser uge for uge, og til sidst opkøbes Vognmand Albert Bentsens Turistbus i 1975 samt Amager Turist Trafik i 1976.
Hos Amager rejser har man også sans for kvalitets turistbusser, så Setra busserne kommer på programmet. Flere modeller anskaffes til datterselskabet Københavns Bus Kompagni (KBK) og blandt disse en S110 som bladet ’Vognmanden’ i 1973 stolt viser frem på forsiden af august nummeret. Få år senere kan man i en reklame fra Ringsted Karrosserifabrik, som dengang importerede Setra busserne til DK, se en Setra S150 malet i KBK’s ’farver’.
S150 bussen , som i øvrigt havde omkring 6o pladser, var meget populær hos Amager Rejser, og var ofte med på billeder i bureauets reklamer samt på forsiden af rejseprogrammerne. Bussen var, på grund af dens store kapacitet, især anvendelig på de lidt kortere rejser, hvorfor man ofte kunne se den på vej til og fra Harzen, som i halvfjerdserne var et meget stort rejsemål for de danske bus bureauer. Nemt tilgængeligt fra motorvejen Hamburg – Hannover og med stop på færgen til Tyskland samt eftermiddagskaffe undervejs, kunne hotellerne nemlig nås med få korte kørselsstrækninger.
Hos Amager Rejser var man i en lang periode fast kunde hos Pony-Hotel Zur Linde, Riefensbeek Osterode, idet man her kunne tilbyde et hotel med venligt og imødekommende personale, smukke omgivelser og samtidigt have et godt udgangspunkt for udflugter til hele den vestlige del af Harzen.
Hos Amager Rejser begyndte alderen at presse Gunnar Haastrup Vig. Han var født i 1904, og efter en hjerneblødning og mens hustruen Birgith fortsatte sit arbejde i bureauet, var det nu tid til at se sig om efter nye ejere. I sin søgen, var det vigtigt for ægteparret at finde en køber, som ville drive bureauet videre i samme ånd, som de selv havde drevet det i mange år. Valget faldt på Poul-Erik og Birdie Thinggaard, som ejede Thinggaard Rejser i Ålborg, et bureau som havde stor succes i det midt- og nordjyske, og blev drevet som en kernesund familie virksomhed.
Hos Thinggaard Rejser var man samtidigt på udkig efter nye forretningsmuligheder, og med Viking Nordturist som den mest markante og største udbyder på et marked hvor det var svært at få en andel, så man nu en mulighed for, at sikre sig en god bid at de københavnske kunder, uden at skulle starte helt fra bunden. Samtidigt havde man den fordel, at Amager Rejser allerede havde en stor og fast kundekreds samt trofaste samarbejdspartnere.
Overtagelsen
Thinggaard Rejser overtager rejsebureaudelen af Amager Rejser pr. 1. Januar 1979, mens de 7 busser fra København Bus Kompagni overtages af Lyngby Turistfart. Poul-Erik Thinggaard ansætter Flemming Zeltner som administrerende direktør i Amager rejser fra overtagelsesdagen. Han headhuntes hos Mærsk rejsebureauet Unisol, som på daværende tidspunkt har til huse på Rådhuspladsen i København. Samtidigt anskaffer koncernen et stort antal luksusbusser, til at dække det store kørselsbehov.
Ægteparret Haastrup Vig fortsætter angiveligt som rejsekonsulenter i en periode, men hvor meget de reelt deltager i bureauets arbejde vides ikke. Det må derfor antages, de kun bliver i bureauet en kort tid, for at hjælpe den nye direktør i gang.
Gunnar Haastrup Vig fortsætter sit aktive virke i Rejsebureau-ankenævnet, et arbejde han får stor anerkendelse for, men på grund af den store aldersforskel mellem ham og hustruen, lægger han 
størst vægt på, at få en lykkelig tid som pensionist sammen med fru Birgith. Desværre varer denne lykkelige pensionist tilværelse kun kort, idet Birgith dør pludseligt få år efter salget kun 44 år gammel.
For en del af pengene fra salget af Amager Rejser, stifter Gunnar og Birgith forinden en fond, med det formål at støtte kulturelle aktiviteter på Amager, og denne fond har indtil 2015 hvor fonden blev opløst, støttet aktivt til både store og små arrangementer i lokalområdet, og viderefører dermed den ånd, som Gunnar stod for både som chefredaktør på Amager Bladet, men også som aktiv virksomhedsleder på Amager. Både han og fru Birgith blev kendte ansigter i de lokale foreninger, og især Amager Rotary samt Danmarks Naturfredningsforening havde stor gavn af deres virke. Gunnar Hastrup Vig dør 83 år gammel den 9. juli 1987, efter kort tids sygdom.
Med købet af Amager Rejser får Thinggaard tilsyneladende en mulighed for at etablere sig på det københavnske rejsemarked, men tiderne er svære. Thinggaard Rejser er på det tidspunkt en stor spiller på markedet i Jylland, og kæmper hvert år med københavnske Viking Nordturist om titlen som ’Danmarks største udbyder af busrejser’, og tæller man Amager Rejserne med, ser det ud til at nordjyderne kommer et hestehoved foran. I Ålborg er Thinggaard et velkendt navn, og når man er stolt af sit navn og sin herkomst, vil man gerne anvende sit navn, sit brand, på alle de produkter man sælger, og Amager Rejser bliver ingen undtagelse. Man begynder nemlig at navngive bureauet Thinggaard – Amager Rejser, og reducerer brugen af navnet ’Amager Rejser’ over tid. Amager Rejser bliver hurtigt et ’bi-navn’ til Thinggaards udbud af rejser fra København.
Som nævnt tidligere, er ’Amarkanere’ meget lokalpatriotiske, og med et salg til nordjyske Thinggaard klipper man tilsyneladende navlestrengen til de lokale og faste kunder, efterhånden som man forsøger at integrere bureauet i Thinggaards hverdag. Samtidigt forlades lokalerne på Øresundsvej til fordel for lokaler på Amagerbrogade 15 ganske tæt på Christianshavn, og senere får bureauet kortvarigt adresse i Sølvgade midt i København.
Nedtoningen af navnet Amager Rejser fjerner således kundernes opfattelse af bureauet som lokalt, og med indsættelse af en direktør, hentet fra et landsdækkende rejsebureau, mistes også den fokus på lokalområdet, som man havde oparbejdet. Ægteparret Haastrup Vigs ønske var klart, at bureauet skulle have været drevet videre efter de værdier, som kun en familiedrevet virksomhed har, og som de håbede, at Poul-Erik og Birdie Thinggaard kunne videreføre. I stedet skiftede bureauet ham, og blev med navne- og ledelsesskiftet langsomt ’bare’ et af mange rejsebureauer. Man skal jo netop huske på, at ægteparret Haastrup Vig, udover deres aktiviteter med Amager Rejser, var kendte og aktive i de lokale virksomheds- og foreningskredse gennem mange år, en arv som en ny og udefrakommende direktør i et jysk bureau, slet ikke ville kunne løfte.
Thinggaard Rejser får aldrig rigtigt held med at drive bureauet videre i København og lever i flere år en lidt stille tilværelse med salg af bus- og solferie indtil bureauet forsvinder, da det i 2002 sælges til Øster Lindet Rejser, og hvor det går konkurs sammen med dette allerede i september 2008. Angiveligt var denne konkurs også et eksempel på, at kerneforretningen ikke længere blev plejet, men at der i stedet fokuseredes på øvrige aktiviteter. På ’Nordjyske.dk’ kunne man nemlig læse følgende udtalelse fra den tidligere ejer i forbindelse med krakket den 17. september:
”Det er synd for de mennesker, der bliver berørt af krakket. Men det er også trist, at ejerne åbenbart ikke kunne forvalte det bedre. Sådan går det, når man får for store drømme, konstaterer Poul Erik Thinggaard med henvisning til de mange flyrejser, Øster Lindet efterhånden havde fået på programmet. – Charterbranchen er en svær branche. Men Thinggaard Rejser selv kørte vist udmærket. Fra sidelinjen ser det ud, som om de øvrige aktiviteter i Øster Lindet gruppen har trukket selskabet med ned”
Gunnar & Birgith Hastrup-Vig Fondens finale blev en kørestolsgynge
Haastrup-Vig Fonden arbejdede ufortrødent efter Gunnar Haastrup-Vigs død i juli 1987 videre med at støtte kirkelige, kulturelle og kunstneriske formål på Amager. Men renteindtægterne af den millionstore fond kunne efterhånden ikke dække udgifterne i fonden og det var derfor tid til at finde et værdigt formål for de resterende midler.
Det værdige formål blev fundet i Strandparkcentret, som søgte midler til en kørestolsgynge og i den lokale avis, kom finalen til at se således ud (Notits om Gunnar Haastrup-Vigs død indsat til højre):
