Thinggaard Rejser –
et rejseventyr i det Nordjyske

 

 

 

Det startede med en Gideon

Således beskrev Thinggaard Rejser selv begyndelsen, da de i 1995 fejrede selskabets 75 års jubilæum. Thinggaard selskabet blev nemlig, som så mange andre rejsebureauer, født som et rutebilselskab. Startende med en hestevogn og en postrute i 1913, og senere med selskabets første rutebil en Gideon med plads til 14 passagerer anskaffet i 1920. Starten kunne også have været beskrevet som eventyret om ‘den grimme ælling’, der som bekendt bliver en smuk svane, for starten var alt andet end eventyrlig.

Gideon bussen var bygget i Horsens og kostede den famøse sum af 30.000 Kr. (= 650.000 kr. i 2018). Poul Thinggaard kunne takket være sin nyerhvervede Gideon udvide sin postrute, så den nu gik helt fra Nykybing Mors, via Thisted og ud til Hanstholm. Den oprindelige postrute, som jo foretoges med heste og vogn, gik fra Thisted til Nykøbing Mors og var på 30 kilometer, men takket være Gideon bussen, kunne den nu udvides med yderlige 21 kilometer. For at kunne tjene penge nok til at tilbagebetale købesummen, som han hovedsageligt havde lånt, brugte Poul bussen til  at køre fisk og fiskekasser til og fra havnen i Hanstholm om natten. Sæderne, som i virkeligheden var træbænke, blev afmonteret når sidste tur var kørt, og derefter var der god plads til fiskekasserne. Næste morgen skulle bussen så rengøres og træbænkene monteres, hvorefter Gideon bussen igen var klar til sin post- og rutebilrute. Bussen har sikkert lugtet grimt af fisk, selvom den blev rengjort hver morgen, men det har sikkert ikke rørt kunderne det mindste. På de kanter siger man jo, at der ikke lugter af fisk – men af penge.

Familien bestod i 1920 af Poul Thinggaard, hustruen Mariane og sønnen Henry, og det var så heldigt, at Mariane interesserede sig voldsomt for mekanik. Hun sørgede for nattens ombygning samt bussens vedligehold, mens Poul fik sig noget velfortjent søvn, inden bussen igen skulle på landevejene.

Denne og mange andre historier om Poul Thinggaard, sønnen Henry samt barnebarnet Poul Erik Thinggaard og deres rutebileventyr, kan man studere i de to jubilæumsskrifter som blev udgivet i anledning af selskabets 60 års og 75 års jubilæum.

Senere, og efter 3 års oplæring, hvor barnebarnet Poul Erik får ansvaret for driften af en mindre busrute mellem Hillerød og Ballerup, kommer Poul Erik også ind i rutebilselskabet. Han havde, takket være godt arbejde som daglig leder og som chauffør i det nordsjællandske, bestået sin far Henrys eksamen, og kunne nu blive fuldgyldigt medlem af selskabet Thinggaard.

Historien fortæller, at Poul Erik arbejdede 16 – 17 timer i døgnet alle ugens dage, så det var vist godt, at køre- hviletidsbestemmelserne ikke var så stramme dengang. Heldigvis havde Poul Erik allerede her i slutningen af tresserne fru Birdie til at hjælpe sig, og ganske som Mariane tilbage i tyverne, havde Birdie både lyst og mod på at være gift med en rutebilsejer. Selvom hun studerede til 3 sproglig korrespondent, hjalp hun Poul Erik med driften af den nordsjællandske rute, ofte med hende selv ved rattet, så Poul Erik kunne få lidt hvile. Efter de tre års læretid flyttede Poul Erik og Birdie tilbage til Aalborg, og her lå det i kortene, at de på et tidspunkt skulle overtage forretningen Thinggaard efter faderen Henry, som selv havde overtaget rattet efter sin far Poul og fru Mariane i 1939.

 

Til højre ses en annonce fra Bonus Busrejser sommeren 1970. Bonus Busrejser havde samme adresse som Thinggaard, så hvorvidt dette bureau i realiteten er forløberen for Thinggaard busrejser kunne man ane. Til gengæld er det vitterligt, at selskabet brugte Thingaards luksusturistbusser til turene.

Poul Erik og fru Birdie overtager familievirksomheden i 1971 og allerede året efter, nemlig den 8. februar 1972, åbner de et rigtigt rejsebureau med salg af udflugter, billetter til Henrys ekspresrute til København samt diverse andre såkaldte ’rejsehjemler’ (billetter). Rejsebureauet var dengang et lille salgslokale på Aalborg Rutebilstation, og det var altså her på kun 30 m2, at Thinggaard Busrejser blev født. Poul Erik og Birdie havde i et par år syslet med at arrangere nogle få udflugter og enkelte to-dages ture, men den turistbus som Henry allerede havde købt nogle år før, havde efter parrets mening ikke nok at bestille. Derfor tog de nu sagen i egen hånd og efter kort tid kunne Thinggaard Busrejser tilbyde såvel udflugter som enkelte Danmarks rejser fra hjemmebasen midt i Aalborg.

Det var tilsyneladende lidt af en guldåre Thinggaard havde ramt, for allerede i 1972 kunne man sende 500 gæster afsted og kun 6 år senere i 1978, solgte Thinggaard selskabet knap 23.000 rejser. I modsætning til situationen i Storkøbenhavn, hvor bureauerne næsten faldt over hinanden for at sælge rejser, og hvor mange allerede var bukket under, ser situationen ud til at være en del anderledes i Nordjylland.

Det nordjyske rejsemarked var i 70’erne ikke præget af de helt store udbydere, i modsætning til f.eks. København hvor både Amager Rejser og Viking Nordturist sad tungt på markedet for busrejser, sammen med nogle mindre udbydere som Dan-Express og A.P. Hansen Roskilde , og fra sidst i 70’erne fynske Amanda Rejser samt Dania Turist fra Holte.

Flere af de gamle og især jyske rutebilselskaber var også begyndt at sælge busrejser til både ind- og udland. Smeds Bus Linier, som var hjemmehørende i Frederikshavn havde allerede i 1969 ugentlige afgange til Rhinen, Gardasøen, Saalbach og Rimini, og flere af kollegerne længere sydpå, solgte også egenproducerede rejser. Længere mod vest havde Jacob Fjordside drevet postvogn siden kort før århundredeskiftet, og han havde på samme måde som Poul Thinggaard ’set lyset’ og købt en motoriseret rutebil i 1920. Jacob Fjordside havde altså drevet dagvogn side om side med Poul Thinggaard, og begge havde de og familierne udviklet nogle gode solide vognmandsforretninger. Fjordsides vognmandsforretning blev i 34 overtaget af Katrine og Jacob Riis, som arrangerede forskellige udflugter i oplandet og så langt mod syd som til Lillebæltsbroen, men først da Ingrid og Christian overtog i starten af 70’erne blev der tale om salg af egentlige masseproducerede busrejser.

Der var således tale om reelt klarsyn fra ægteparret Thinggaards side, at etablere sig med salg og produktion af busrejser til det nordjyske marked, og samtidigt med at kundekredsen voksede og voksede, var der en kendsgerning i mange år, at mindre end 15% af bureauets kunder kom fra andre steder end Nordjylland.

Siden 1920 have selskabet Thinggaard haft deres kundebase i Nordjylland eller måske især i Vendsyssel hvor man havde drevet de fleste af selskabets ruter. Undtaget var således Hurtigruten til og fra København, som Henry Thinggaard havde beholdt som en slags pensionist beskæftigelse, men i det store og hele solgte Thinggaard rejser og udflugter til en relativ stor kundekreds på et marked som alle kendte navnet Thinggaard og kun med beskeden konkurrence. Men i 1978, kun 6 år efter fødslen, får Birdie og Poul Erik Thinggaard en henvendelse fra København, eller måske nærmere bestemt fra Amager tæt ved København.

Ægteparret Haastrup Vig havde selskabet Amager Rejser for Amagerbladet indtil 1970 hvor bladet blev solgt til Det Berlingske Officin. De havde ved den lejlighed købt rejsebureauet og det tilhørende busselskab Københavns Bus Kompagni, og havde nu drevet det i 8 år og med stor succes. Desværre var Gunner Hastrup Vigs helbred ikke det bedste, og da alderen nu også var begyndt at trykke – han var fyldt 74 – kiggede ægteparret sig om efter nye ejere til bureauet.
I Birdie og Poul Erik Thinggaard fandt de tilsyneladende hvad de søgte. En familiedrevet virksomhed, med et ægtepar i spidsen, og som havde sans for god kvalitet og kundepleje. Om ægteparret Thinggaard var eneste bud på nye ejere er uvist, men rygter i branchen på daværende tidspunkt fortalte, at ejeren af Viking Nordturist, Leif Linné Hansen også var blevet spurgt, men havde takket nej. Fakta er, at de nordjyske medier afslører nyheden om overtagelsen af det københavnske bureau få dage før julen i 1978.

Bureauet overtages allerede den 1. Januar 1979, og dermed var Thinggaard Rejser trådt ind på den københavnske scene. Salget af Thinggaard rejser stiger fortsat støt, og nu med salgskontor i Aalborg, Odense og hos Amager rejser i København havde man mio. af kunder for sine fødder.

Som det er nævnt tidligere, bliver overtagelsen af Thinggaard Rejser og Amager rejser ikke en ubetinget succes. Starten af det nye årti er svære tider for branchen, og flere bureauer må enten gå konkursvejen eller i gang med slankekure og nye samproduktioner.

Hvad der præcist fik Poul Erik Thinggaard og fru Birdie til at købe Amager Rejser er helt uklart. Med udgangen af 70’erne har man etableret en stor nordjysk succes, som næsten alle danskere kendte. Hvis man ikke selv havde rejst med Thinggaard, havde man helt sikkert set de flotte og store luksusbusser suser op og ned gennem Tyskland mod såvel fjerne som nære rejsemål, så alle danske turister, i bil og i bus møder de karakteristiske gul grønne busser overalt i Europa. Hvem hvorfor købe et bureau næsten så langt væk fra hjemstavnen og hovedbasen som muligt? Svaret blæser sikkert i vinden. Men det kan næsten kun have været et ønske om, at få en solid bid af det østsjællandske rejsemarked.

Alting var dog mere besværligt i hovedstaden. Kunderne havde flere bureauer at vælge imellem og var langt mere flygtige i deres valg. Huslejerne til salgslokalerne var højere, og puslespillet med at få samlet kunder fra hovedstaden med kunder fra Fyn og Jylland, hvis en bus ikke kunne fyldes helt og dermed afgå direkte fra København, var stort og kompliceret. Sidst men bestemt ikke mindst skulle alle gæster fragtes med færge til Sverige eller Tyskland, et ikke helt ubetydeligt ’bump’ på vejen. Vi skal også huske, at alt salg foregik pr. telefon, agent eller direkte i salgslokalet, så administrationen var tydeligt mere kompliceret end vore dages internetsalg, som sker næsten uden menneskehånd.

Nyt mandskab skulle til og i en stor artikel nævnes en række udnævnelser hos Thinggaard i forbindelse med overtagelse af Amager Rejser.

Blandt de nyudnævnte er bl.a. Knud Klint som bliver selskabet bureauchef. Han dukker i øvrigt op hos Viking Nordturist på en senere tidspunkt og havde trådt sine barnesko som chefrejseleder hos Skibby Rejser.

Men lad os lige dvæle ved selskabet Thinggaard Rejser et øjeblik, og se hvad det egentlig var for et slags selskab.

Først og fremmest var der rutebilselskabet som drev en række ruter i det nordjyske, og som havde sine kvaler med såvel lokalbanerne som med DSB og som, afhængigt af koncessionsmulighederne de enkelte år, blev drevet med den størst mulige ildhu.
Dernæst var der jo Thinggaards barn – rejsebureauet. Ret hurtigt var man ophørt med salget af diverse billetter til alt hvad der ikke var selskabets egne ruter og produkter. Der var ganske enkelt ikke penge nok i dette arbejde, som ofte var ret besværligt og kringlet. Tilbage var så produktion, salg og drift af alle rejserne.

Her var både Poul Erik og måske især fru Birdie kompromisløse. Kvaliteten skulle være i orden lige fra kunden henvendte sig enten pr telefon eller direkte hos Thinggaard, og lige indtil rejsen blev afsluttet tilbage på udgangspunktet

Selve rejsen skulle også være produceret så både kunden, personalet og ikke mindst hotelejeren kunne være tilfredse. Kunden skulle have den bedst mulige vare til prisen, og med et forløb som kunden også ville opleve som behageligt. Turens strækninger skulle være afpasset til kunden og til både chaufførens og rejselederens formåen, og på hotellerne skulle gæsterne have gode værelser samt en god modtagelse af dets personale. Det sidste kunne sikres ved, at Thinggaard dels personligt besøgte de fleste hoteller man anvendte, men også ved, at man reserverede et fast antal værelser, som man efterfølgende betalte, også selvom man ikke benyttede alle værelserne.

Sidst men ikke mindst var der jo transporten. Den skulle så vidt muligt ske i egne luksus busser, men da produktionen blev ’for stor’ rakte den egen vognpark ikke, og et stort antal charter busser måtte lejes for at dække behovet. Men også her sørgede Thinggaard for, at charter busserne kom så tæt på Thinggaards luksusbusser som muligt, og så kunne man jo sørge for, at de bedste af de egne busser kørte de længste ture. Det var både praktisk, bedre for kunderne og ikke mindst billigere.

Teknik og busser havde tilsyneladende altid fristet Poul Erik og sikkert også fru Birdie. Sammen med Leif L. Hansen fra Viking Nordturist i København køber Thinggard en af Danmarks første 1½ etagers luksusbusser i 1977. Bussen er en Setra S215 HD og sammen med søsterbussen fra Viking Nordturist viser de luksusniveauet inden for turistbusser.

Men Poul Erik standser ikke her. Næsten samtidigt har han forelsket sig en såkaldt Skyliner, en fuld dobbeltdækker fra producenten Neoplan, og en sådan køber køber han til Thinggaard Rejser. Han er dog tæt på at gøre regning uden vært. Myndighederne i Danmark er lamslåede, og har stort besvær med at typegodkende og indregistrere den store luksusbus. Poul Erik kæmper en næsten forgæves kamp for at få bussen indregistreret, og kun takket være hans ihærdighed, de tyske myndigheders hjælpsomhed samt 10 portioner held, kommer bussen på plader samme morgenen som dens jomfrurejse. Thinggaard fortsætter de næste mange år med at anskaffe den ene luksusbus efter den anden, og da selskabet fejrer 60 års jubilæum i 1980, har man anskaffet mere end 180 busser (Turist– og Rutebiler) siden selskabet blev motoriseret i 1920. Turistbusserne indkøbes hovedsageligt fra Neoplan og fra Setra (Kässbohrer) fabrikkerne i Tyskland, og stor er Thinggaards kærlighed til busser af dobbeltdækker typen.

I første omgang kommer de nye dobbeltdækkere fra Neoplan, som allerede i 1967 præsenterede den første Skyliner for publikum, men også Setra fabrikkernes dobbeltdækkere kommer til Thinggaard efter de kommer på markedet i 1982. Ved indgangen til jubilæumsåret i 1980 kører Thinggaard Rejser for fuld kraft. På landsbasis sælges der angiveligt omkring 30.000 rejser årligt, hvoraf de lidt mere end 20.000 sælges på det gamle hjemmemarked vest for Storebælt, mens Amager Rejser tegner sig for små 10.000 rejser. Familien Thinggaards rejsebureau er dermed et af Skandinaviens største rejsebureauer og butikken vokser stadig. Rejsebureauet er en succes, men fremtiden kommer til at byde på nye udfordringer.

Rutebildriften er fortsat den ene af grundstammerne i virksomheden, men Poul Erik ønsker at rejsebureauet også skal have masser af varer på hylderne året rundt, så turistbusserne kan beskæftiges hele tiden, og så kunderne altid kan finde et større udbud end hos kollegerne i branchen, men Birdie forlader Poul Erik og virksomheden i 1983 og gifter sig med advokat Palle Hove. Hun sætter derefter fuld blus under sin passion for golf, og sammen med dynekongen Lars Larsen køber hun sig ind i Himmerlands Golf, hvor de erhverver knap en halvpart hver. Efterfølgende bliver hun kendt og agtet som en dygtig erhvervs- og golfkvinde, en interesse som hun dyrker intenst frem til sin pludselige død i november 2007.

Hjemme i Aalborg indser Poul Erik tilsyneladende, at der er behov for ekstra ledelseskræfter hos Thinggaard. Fra sin egen destination i Østrig henter Poul Erik destinationschef Peter Rønholt hjem til bureauet. I første omgang som servicechef men efter kort tid bliver Peter Rønholt forfremmet til direktør, en post han besidder frem til 1999.

Inden Peter Rønholt landede i Østrig for Thinggaard havde han arbejdet for Tjæreborg med Østeuropa som speciale, og var en af de få medarbejdere som Eilif Krogager havde stor respekt for. Han havde ry for at være en stærk, dygtig og til tider stenhård forhandler, så han var lige hvad Poul Erik havde brug for på kontoret i Aalborg. Peter Rønholt havde i øvrigt en dyb interesse for rejsekataloger. En interesse og et arbejde han senere skulle blive præmieret for internationalt.

Gennem 80’erne og 90’erne cementerer Thinggaard positionen som Danmarks største rejseudbyder. Poul Erik bliver en drivende kraft i etableringen af det internationale fjernbus netværk Eurolines, og koncernen får opbygget en stor portefølje af sæsonprodukter, som kan dække kundernes rejsebehov gennem hele året. Et af de produkter som Thinggaard bliver ekstra kendt for, bliver skirejserne. Langsomt men sikkert får Thinggaard opbygget et stort salg af skirejser til destinationer mod både syd og nord, og med så høj kvalitet, at produktet faktisk bliver det eneste som fortsat overlever sammen med Thinggaard navnet.

I 1995 fejrer Thinggaard sit 75 års jubilæum med brask og bram. Blandt festlighederne er et stort jubilæumsarrangement i Europahallen i Ålborg og sammen med Aalborg Stiftstidende udsender man et kæmpe reklametillæg på 20 sider.
Her kan man læse om Thinggaards historie, og historierne om Thinggaard Rutebiler, Turistbusser og Rejsemål flankeres af utallige lykønsknings reklamer fra selskabets samarbejdspartnere. Man kan også læse om Thinggaards tiltag inden for europæisk rutekørsel i sammenslutningen Eurolines, som Thinggard var en del af, og lidt om Poul Eriks egne Ekspresbusser. Alt i alt tegner reklametillægget sin fantastiske historie om Thinggaard koncernen, hvor rejsebureau, turistbusser, rutetrafik og ikke mindst de 360 medarbejderne tilsammen har skabt en fantastisk virksomhed.

I 1999 vælger Poul Erik at ansætte en koncerndirektør, og det får direktør Peter Rønholt til at søge nye græsgange. Græsgangene lå ikke langt væk, idet han sammen med en anden Thinggaard medarbejder, Niels Hansen køber Aalborg bureauet Purkær Rejser af stifteren Henning Purkær. Efterfølgende giver de rejsebureauet navnet Best Travel. Peter Rønholt og hans medejer udvikler over de næste knap 8 år Best Travel, fra en årlig omsætning på omkring 8 mio kr. til næsten det 10 dobbelte, inden han og de nu to andre ejere, afhænder selskabet til kollegaen DTF Travel i 2007. Henning Purkær var i øvrigt også en tidligere Thinggaard medarbejder, som efter en tid i selskabet, sammen med sin hustru Anne-Marie stiftede Purkær rejser i 1980. Bureauet boede ikke langt fra Thingaard Rejser, idet de havde bureau på Vesterbro ved Gåsepigen.

For Poul Erik Thinggaard går tingene heller ikke lige efter bogen i slutningen af 90’erne. Store udliciteringer af busdriften rammer også den stolte rutebilejer og kort efter årtusindeskiftet holder der næsten ingen busser i garagen hos Thinggaard i Aalborg. Tilbage er kun 4 rutebiler som driver en rute mellem Frederikshavn og Esbjerg, så Poul Erik fortæller til Nordjyske Tidende i november 2002, at man jo næsten ikke kan kalde ham rutebilejer længere. Det er en tydeligt bitter vognmand som i artiklen fortæller, at han har tabt en stor del af sine ruter til det statsdrevne DSB selskab Combus. En række udliciteringer, som efterfølgende udviklede sig og blev kendt i folkemunde som ’Combus skandalen’ kostede ham mange af rutebilruterne og dele af Aalborg Omnibus Selskab som han også var medejer af. Derudover fortæller han, at han i flere år har undersøgt mulighederne for et generationsskifte. Poul Erik Thinggaard og fru Birdie havde tre børn, men alle havde de valgt vognmandsfaget fra. Så Poul Erik havde i nogen tid været på udkig efter købere til rejsebureauet, mens hans selv ville beholde Eurolines delen. Eurolines blev dog efter kort tid solgt til en samarbejdspartner i Norge.

Ejerskabet rykker 240 km sydpå

Køberen blev fundet i det sønderjyske, hvor Øster Lindet Rejser tilbød sig som køber, og den 1. november 2002 er Kirsten Wichmann ejer af Thinggaard Rejser.

Kirsten havde allerede et par år før overtaget familievirksomheden Øster Lindet Rejser fra sin far, efter at have arbejdet i alle virksomhedens funktioner siden sit 17år, hvor hun trådte sine barnesko som rejseleder. Sammen med en halv snes medarbejdere skal hun nu løfte arven fra ægteparret Thinggaard, og med Øster Lindets syn på kvalitet og ordentlighed, så salget ud til at være et godt match.

Øster Lindet vælger at drive Thinggaard Rejser videre som et selvstændigt brand og allerede året efter overtager hun konkursboet efter Sunny Tours, som nu havde sin anden konkurs på samvittigheden. Desværre varer ekspansionen og lykken ikke ved i Øster Lindet ved Rødding.

15. september 2008 afsiger retten i Esbjerg konkurs dekret over Øster Lindet Rejser ApS, få dage efter at Kirsten Wichmann i Stand-by havde udtalt sig særdeles positivt om både Øster Lindets som Thinggaards kommende sæson. Faresignalerne havde dog været tydelige, idet sæsonen 2006/07 havde påført Øster Lindet Rejser et underskud på omkring 15 millioner kroner og et akut behov for kapital. 800 gæster strander på de enkelte rejsemål som konsekvens af konkursen og mindst 5600 gæster mistede deres forudbestilte rejser. Konkursen er således den største i 11 år, og med betydelige udgifter til hjemtransport og tab, som Rejsegarantifonden nu skulle dække.

Med sig i faldet tog Kirsten Wichmann således også Thinggaard Rejser, og det er trist 64 årig Poul Erik Thinggaard, som må konstatere, at hans livsværk er gået til grunde. ”Sådan går det når man får for store drømme”, konstaterer Poul Erik Thinggaard til pressen, mens han fotograferes i døren til sin eneste tilbageværende busrute, nemlig Thinggaard Express rute 981 mellem Frederikshavn og Aalborg.

Pressen undrer sig dog over konkursen i Øster Lindet – Thinggaard selskabet idet Salgschef Finn Koch blot 1½måned før konkursen havde fortalt til Jyske Vestkysten, at det blev et godt år. ”Vi kan ikke få armene ned. Til og med denne weekend har vi solgt 78% af vores rejser” beretter han. Og blot 14 dage før konkursen blev Kirsten Wichmann direkte adspurgt af rejsebladet ”Standby” om selskabet befandt sig i en overlevelseskamp, hvilket Kirsten Wichmann besvarede med et klart ”Nej”.

Desværre var flere i branchen ikke overraskede idet regnskabet for 2006-2007 udviste et behov for en kapitaltilførsel i størrelsesordenen 14,5 millioner. Samtidigt havde de dårlige resultater bevirket at Øster Lindets kontorer i såvel København som i Aalborg måtte lukke, hvorved 12 medarbejdere mistede deres arbejde.

Årsagen til de økonomiske kvaler skulle efter sigende have været fejlslagne satsninger på nye rejsemål, og vigende salg i sæsonen. Ud over selskabet selv samt Thinggaard Rejser, omfattede konkursen også EuroPas Rejser samt Gran Prix Tours.

Thinggaard Rejser varemærket er ikke længere en del af Øster Lindet A/S. Det blev solgt til Tiger Rejser A/S primært som skirejse udbyder på nettet. I første omgang så det ud til at Jan Mikkelsen, som var en erfaren herre i rejsebranchen, havde købt Thinggaard Rejser af konkursboet. Flere artikler i dagbladene beretter i slutningen af april 2009 om handlen, og da Jan Mikkelsen havde arbejdet i rejsebranchen i knap 20 år, lignede han en mulig fremtidig ejer.

Jan Mikkelsen havde angiveligt arbejdet i Dansk Folkeferie samt Tjæreborg Rejser siden han startede som rejseleder i 1980, og senest havde han hentet 10 års erfaring hos Club La Santa. Planen var, at genåbne Thinggard Rejser fra adressen Farverstræde 5 i Kolding, og da Jan Mikkelsen havde købt Thinggaards kundekartotek var mulighederne fine for genopstandelsen.

 

Artiklerne om Jan Mikkelsens køb af Thinggaard Rejser navnet og det tilhørende kundekartotek, kommer dog kun få uger efter, at ejeren af Øster Lindet Rejser, Kirsten Wichmann i pressen kunne berette, at såvel Øster Lindet Rejser som Thinggaard Rejser var ved at genopstå efter konkursen i 2008.

Jan Mikkelsens drøm om, at få foden under eget bord, ser dog ikke ud til at lykkes. Jan Mikkelsen starter selskabet den 21 april 2009 sammen med en investorkreds, men allerede 4 måneder senere udtræder han af direktionen. Selskabet skifter også navn fra Thinggaard A/S til SELSKABET AF 20. AUGUST 2009, KOLDING A/S, og 16 marts 2011 opløses selskabet helt.

Præcist hvorfor Mikkelsens drøm om at blive rejsebureau ejer forliser, er ikke klart. Var Jan Mikkelsen kommet i et investorselskab som stillede for store krav, eller fik både han og investorerne en mulighed for at tjene hurtige penge ved et lynhurtigt videresalg? Faktum er, at navnet Thinggaard allerede dukker op som binavn hos Tiger Rejser A/S den 28 september 2009.

Tiger Rejser A/S var en del en koncern hvor selskaberne De Graa Busser, Thy Rejser samt UCPA indgik. Det ser dog ud til, at Thinggaard Rejser siden 2015 alene drives af selskabet UCPA ApS i Hørsholm, Selskabet sælger fortsat skirejser på nettet til de mest kendte skisports destinationer under navnet Thinggaard. Selskabet har siden august 2019 haft salgskontor i Odense på adressen Havnegade 98, mens UCPA fortsat har bopæl i Herlev.