Allerede længe før både 1. og 2. verdenskrig var rejser til udlandet blevet relativt almindelige for det bedre borgerskab. Oftest var det individuelle rejser til de store hoteller på de kendte sommerdestinationer i syden eller rejser til en af Europas store metropoler. Rejserne foregik med tog på kryds og tværs gennem Europa og på de lange strækninger foregik de oftest med de internationale tog, som allerede på denne tid kunne tilbyde overdådig luksus på hele rejsen. Sove– og spisevogne var ganske almindelige i de fleste internationale løb, og især selskabet Compagnie Internationale des Wagons-Lits (CIWL), var siden starten af 1900 tallet, blevet kendt over hele Europas jernbanenet, ja faktisk helt frem til Mellemøsten og det inderste Rusland, for sine blå luksuriøse sove– og spisevogne.
Efter 1. verdenskrig blev det mere og mere almindeligt også at udbyde såkaldte selskabsrejser til de kendte destinationer i Europa. Altså rejser hvor rejsebureauet tilrettelægger hele rejsen, og hvor man efterfølgende er en gruppe som rejser sammen under kyndig ledelse af en rejsefører. Disse selskabsrejser var normalt også togrejser, eller en kombination hvor togrejsen udgjorde hoveddistancen hvorefter selskabet så blev transporteret det sidste stykke i turistbil, som turistbusserne blev kaldt dengang.
Statsbanernes Rejsebureau var naturligt nok en af datidens store udbydere af både individuelle og selskabsrejser, men også mange mindre bureauer tilbød togrejser til de spændende destinationer. Rejserne var dengang ofte forbundet med en del udfordringer såsom togskifte, transport til og fra overnatningshoteller og lignende, men til gengæld var serviceniveauet også ganske højt. Dragerne sørgede for at få bagagen til og fra toget, og mange tog havde som nævnt restaurations– og sovevogne i vognløbene, ligesom hotellerne hellere end gerne hentede og bragte gæsterne til og fra stationen.
I 1936, som også er Viking Nordturist første leveår, åbner bureauet på adressen Nørrevold 20 (senere Nørre Voldgade) i det centrale København. I Politiken samme år, finder vi to annoncer med henholdsvis en 5 dages selskabsrejse og en aften udflugt.
Rejserne til Tyskland, er et godt eksempel på datidens ’all-inklusive’ rejser, for som man kan læse, er både forplejning, udflugter og drikkepenge inklusive i prisen. ’Dame turen’ har sikkert haft en relativt lille målgruppe. 4,50 Kr. for en aftentur til Nordsjælland inklusive aftenkaffe har i midten af trediverne været en dyr fritidsbeskæftigelse. Omregnet til dagens priser koster denne aftentur knap 300 Kr. Set i nutidens lys er det måske ikke voldsomt dyrt, men i forhold til, at et rugbrød dengang kostede 19 øre, en pilsner 30 øre og at en faglært arbejder fik 1,55 kr. i timen, så har turen været ren luksus. Man kunne med andre ord købe hele 23 rugbrød for rejsens pris, så det har sikkert ikke være fabriksarbejders kone, som har købt pladserne i bussen.
Turen til Tyskland går meget naturligt over Fyn og Jylland idet kapaciteten mellem Gedser og Warnemünde var begrænset selvom man rådede over hele 4 dampfærger. Overfartens formål var nemlig først og fremmest at overføre togtrafikken mellem Danmark og Tyskland. Ruten var endnu også stærkt afhængig af kapaciteten mellem Orehoved og Masnedø, hvor 3-4 mindre dampfærger var indsat på overfarten, indtil Storstrømsbroen kunne indvies i 1937.
Turistturene fra Sjælland skulle først og fremmest over Storebælt hvor Statsbanerne i 1930 havde indsat sin første bilfærge ’Heimdal’. Heimdal var oprindeligt bestilt af Forenede Danske Motorejere, idet de var stærkt utilfredse med Statsbanerne betjening af de kørende kunder på overfarten mellem Sjælland og Fyn. Bilerne blev nemlig overført med jernbanefærgerne mellem Korsør og Nyborg, og blev kun overført, når jernbanevognene ikke fyldte hele færgen.
Statsbanerne var dog ikke specielt interesserede i, at få en konkurrent på storebæltsoverfarten, så inden færgen kom i drift, blev den efter overenskomst mellem parterne, overtaget og efterfølgende drevet af Statsbanerne. Ruten gik dengang fra Krogen i Korsør som liger i hjørnet af Tårnborgvej og Gamle Banegårdsplads. Den smukke gamle bygning som dengang husede HC Andersens yndlingshotel Storebælt, er heldigvis smukt istandsat og huser i dag byens havnekontor. Her fra det inderste af Korsør sejlede færgerne helt ind til centrum af Nyborg. Statsbanerne kunne dog godt se behovet for mere kapacitet til biler og lastbiler på overfarten, og i september 1936 indsættes M/S Freia ligeledes på overfarten.
Fra Nyborg gik busturene over Fyn frem til Lillebæltsbroen, som netop var blevet indviet i 1935, og derfra videre gennem Sønderjylland til Hamborg, Kiel og Lübeck. Som det fremgår var prisen i 1936 på 125 Kr. Omregner man til 2017 priser, ville rejsen koste knap 4.200 kr. I midten af 30’erne, har det været en ganske høj pris. I dag kan en tilsvarende rejse antageligt købes for mindre end 3.000 Kr.
Den 7. august 1937, kan man i Ekstra Bladet finde en stor annonce med 6 forskellige selskabsrejser. Imponerede og måske også lidt skræmmende må det have været, at indtegne sig til disse rejser. Især turene til ’Hele Italien’ eller ’Jugoslavien’ må have fyldt mellemgulvet med spænding, og igen har rejserne sikkert ikke været for arbejderklassen. Nærlæser man annoncen, finder man en ganske sjov detalje. Rejsen gennem de Bayerske alper udgår fra banegården i München, og koster derfor kun 126 Kr. Tilsyneladende skulle man selv fragte sig med tog til München, idet man i annoncen har opgivet togbillet prisen til München t/r til 96 Kr.
Man må antage, at en busrejse fra Danmark og til Italien i 1937 forsat har været en sjældenhed eller måske ligefrem ren tortur, siden rejserne til de fjerneste rejsemål i flere tilfælde udgår fra München. Komforten i datidens internationale tog overstiger langt komforten i datidens turistbusser, som også rent motormæssigt må have haft svært ved at klare de lange distancer og de mange bakker og bjerge undervejs.
Men lad os lige bakke knap 10 år i historien. Bergs Selskabsrejser, som etablerer sig i 1929 i Graasten tilbyder i førkrigsårene selskabsrejser til destinationer flere steder i Europa. Hovedparten af rejserne foregår naturligt nok til destinationer i Harzen og ved Rhinen i Tyskland, men også Paris og en rundtur til Saksisk Schweiz, Tjekkoslovakiet samt Berlin kommer på programmet inden verdenskrigen bryder ud i slutningen af 1939.
Rejserne udgår fra Padborg Station, hvortil rejsende fra København ankommer med ’Hurtigtoget’ klokken 16:41. Med datidens rejsetider, har deltagerne fra København sikkert været undervejs i små 5 timer, inden de altså kan fortsætte turen sydover.
Fotograf: Ukendt
Rejserne angives af Bergs Selskabsrejser som værende ’Luksusrejser’ og de gennemføres i ”Store flotte Turistbiler tilhørende danske Vognmænd og med dygtige danske Chauffører ved Rattet” . Rejserne har angiveligt været populære for allerede i 1935 har Bergs bragt ikke mindre end 715 ”glade og tilfredse deltagere” på tur til Harzen. Antallet af gæster stiger støt og de tre rejsemål har allerede i 1936 ’1436 glade og tilfredse gæster’.
Flyrejser spillede antalsmæssigt ikke den store rolle før 2. verdenskrig selvom Europas første civile flyselskab ’Det Danske Luftfartsselskab (DDL) blev stiftet allerede den 29. oktober 1918. Strækningerne var korte og i mange år var Warnemünde, Berlin og Hamborg blandt de mest foretrukne destinationer. Senere kom London, Stockholm, Oslo og indenrigslufthavnene med på rutelisten, men fortsat var togene den solide og driftssikre transportform mellem landsdelene, hvor turist– og rutebiler samt de mange små lokalbaner, så fordelte passagererne ud i landområderne. Hos Det Danske Luftfartsselskab – DDL udgår mange af ruterne i disse år fra Malmø, og via Københavns lufthavn i Kastrup spreder de sig ud over det meste af Nordeuropa. En tur til London kostede dengang 205 kr. inkl. 15 kg bagage, men så fik man også 4 mellemlandinger med i prisen. Til gengæld var transport til og fra lufthavnen i mange tilfælde gratis, hvilket siger en del om hvor få passagerer der må have været tale om.
Man kan i øvrigt også læse i de gamle fartplaner, at der f.eks. i London er afgang til lufthavnen fra Hotel Victoria kun 60 minutter før flyafgang og på samme måde afgang fra D’Angleterre i København. I dag møder vi op mindst 2 timer før afgang i lufthavnen. Bagagemængden kan også give anledning til undren. Dengang måtte man som nævnt medbringe 15 Kg bagage helt gratis. I dag skal vi ofte betale ekstra for at medbringe bare 15 eller 20 kilo bagage, selvom flyenes kapacitet er blevet mange gange større.
Her i trediverne er turistrejser med bus fortsat en nyskabelse for de fleste danskere, selvom udflugter med ’turistbil’ så småt bliver mere og mere almindelige. Aktionsradiussen var for de fleste vognmænd relativt begrænset, og turene foregik ofte i lokalområdet eller i landsdelen. Dels var bussernes opbygning og manglende motorkræfter en udfordring og var komforten fortsat begrænset.
Hos Helsingør Turisttrafik sendte man dog allerede i starten af 30’erne flere af selskabets busser mod destinationer så langt sydpå som Venedig og Rom, men ifølge selskabet var det ikke helt uden problemer, når Kassel bjergene og Alperne skulle forceres.
Rejser mellem landsdelene var som tidligere nævnt blevet lidt nemmere allerede i midten af 30’erne. DSB havde indsat bedre og flere færger over Storebælt, og især indsættelsen af bilfærgen Heimdal og Freia åbnede op for bedre og hurtigere biltrafik mellem Sjælland og de øvrige landsdele.
Ved Lillebælt var Lillebæltsbroen klar i sommeren 1935. Dette fantastiske brobyggeri, var et kvantespring for samfærdslen i Danmark. Man var nu fri for den tidskrævende færgetur mellem Snoghøj ved Middelfart og Strib lidt uden for Fredericia. De små færger på denne overfart, havde overført al kørende trafik mellem Fyn og Jylland, men med en meget begrænset kapacitet. Færgerne også skulle nemlig også overføre jernbanevognene mellem landsdelene. En opgave som overfarten havde haft, siden man i 1872 fik Danmarks første jernbanefærge, hjuldampfærgen H/F Lillebelt.
At rejser til ’fremmede’ landsdele fortsat var noget opsigtsvækkende i store dele af landet, ses ganske tydeligt af et par notitser trykt i Løgstør Avis. Den første notits, trykt den 19 august 1936, fortæller, at Løgstør havde haft besøg af ’københavnske Baggesen & Schmidts store turistbil’ samt, at de 20 turister havde ’station’ på hotel ’du Nord i byen. På billedet fra Løgstør Lokalarkiv, og som angiveligt er fra slutningen af 20’erne, kan man tydeligt få et indtryk af hotellet på Fjordgade i Løgstør.
Året efter kan samme avis, den 22 juli berette, at en turistbil fra Bennets Rejser (som i øvrigt lå på Rådhuspladsen i København havde passeret Løgstør undervejs på dens tur fra Skagen til Viborg, samt at ’Passagererne spiste middag paa Mikkelsens Hotel’. Også her kan vi på et billede fra Løgstør Lokalarkiv, få et fint indtryk af hotellet som gæsterne havde besøgt, og ikke mindst et indtryk af den flotte udsigt over fjorden.
