Selvom Viking Nordturist er flyttet til nye flotte lokaler, og selskabet busser bliver stadigt større og mere komfortable, og selvom bureauet fastholder den efter datidens målestok ret store antal kunder, sker der ting og sager i kulissen. Leif Linné Hansen som siden 1959 har ejet og drevet Viking Nordturist, havde nemlig luftet tanken om at afhænde selskabet. Han ville, efter de mange år i firmavirksomhederne, gerne trække sig tilbage og nyde sit otium sammen med fru Tove. Beslutningen var sikkert ikke let, men desværre båret af det faktum, at parrets datter ikke ønskede at overtage bureauet efter sin far. Der skulle altså findes en villig køber uden for familiens egne rækker, med mindre forretningen skulle afvikles helt.
Hvilke muligheder Leif Linné Hansen reelt havde for at afhænde bureauet til interesserede købere er noget uklart. Hos Thinggaard Rejser havde man formentlig rigeligt at gøre med Amager Rejser opkøbet og hos Gislev Rejser havde familie selskabet ingen ønsker om fusion eller opkøb. Spies Rejser havde lige lukket deres bus sektion, så reelt skulle man se i retning af Vestjylland, nærmere bestemt landsbyen Tjæreborg, hvor bureauets måske eneste mulige opkøber boede. Rygter i branchen antyder da også, at der faktisk var kontakt mellem Pastor Eilif Krogager i Tjæreborg og Leif L. Hansen på H C Ørstedsvej, men præsten var ikke interesseret. Han havde allerede tanker om at afhænde sit selskab. Eilif Krogager forsøger nemlig allerede i januar 1986 at sælge både Tjæreborg Rejser og Sterling Airways til den norske millionær Helge Naarstad, og selvom et pressemøde om et salg af Tjæreborg koncernen blev annonceret til afholdelse 6. februar 1986 i Tjæreborg, blev handlen aflyst i sidste minut. Efter dette mislykkede forsøg, ender Eilif Krogagers salgsbestræbelser med et lidt panisk salg til Janni Spies som på et pressemøde den 3. januar 1989, afholdt på den dengang nedslidte Blichers Kro, kunne berette at Spies Koncernen havde købt Tjæreborg Rejser.
Kiggede man efter vognmænd, som kunne være opkøbsparate, var selskaber som Schmidts Turistfart eller Lyngby Turistfart måske kandidater, men måske var de ikke interesserede eller store nok til et opkøb af denne kaliber. Schmidts Turisttrafik havde jo tidligere ejet Viking Nordturist, og hos Lyngby havde man også tidligere tumlet lidt med at være rejsearrangør, men tilsyneladende var ingen af dem interesserede. Hos Helsingør Turisttrafik havde man også tidligere været rejsearrangør, men denne disciplin var lagt i skuffen nogle år tidligere. Ingen af løsningerne så således ud til at være reelle muligheder, så løsningen måtte derfor komme fra en helt uventet kant.
For Gedser – Travemünde Ruten ville en lukning af Viking Nordturist være en sand katastrofe. Der var jo tale om rederiets langt største enkeltkunde, som årligt sendte langt over 120.000 kunder med færgerne og dermed købestærke kunder til rederiets toldfri supermarkeder.
Om det var præcist dette hensyn der fører til, at man overtager Viking Nordturist den 1/1 1986, er ikke helt klart, men sikkert er det, at indtjeningen fra mere end 120.000 kunder, var et lod i vægtskålen, da beslutningen skulle træffes. Leif L. Hansen fortæller i et senere interview til pressen, at køberen ’gav hvad jeg forlangte’ for bureauet, så de store forhandlinger har der officielt ikke været tale om.
Måske havde Leif L Hansen allerede gættet, at busrejsernes fremtid ville blive svær og trang, eller også forsøgte han ganske enkelt, at aflevere selskabet i de bedste hænder. Hænder der ville drive hans livsværk videre, da en familie overdragelse tydelig vis ikke kunne komme på tale.
For at overgangen til det nye ejerskab, skulle være i de bedste hænder ansætter rederiet Leif L Hansen som konsulent i Viking Nordturist, for en periode på mindst 2 år. Man bruger altså præcist samme model, som Thinggaard Rejser brugte, da de overtog Amager Rejser og de ansatte ægteparret Haastrup Vig, som konsulenter i en periode.
Overdragelsen af Viking Nordturist til rederiet sker en råkold januar dag på kajen i Travemünde, hvor Leif L. Hansen formelt overdrager nøglerne til rederidirektør Tom Bringsværd, mens færgeruten samtidigt skifter navn til GT Linien. Meget betegnende for rutens økonomiske situation og næsten som et varsel for fremtiden, foretages denne meget specielle overfart med et chartret skib.
Skibet som hedder ’Bolette’ var chartret hos Fred. Olsen Lines i Norge, og havde for en stund optrådt som hotelskib i Ålborg. ‘Bolette’ får kun 3 måneder på ruten, før et endnu billigere erstatningsskib må indsættes på ruten mellem Gedser og Travemünde.
På turen tilbage mod Gedser, filosoferer Leif L Hansen over salget under en rundtur på vogndækket mellem busserne. Han betragter undervejs sit navnetræk, der som altid og med sirlig skrift var malet på førerdøren og under firmanavnet på bagenden af selskabets busser. En journalist, der ser ham stå og betragte busarmadaen og sit navnetræk, spørger ham hvad der nu skal stå i stedet – og med et lydeligt lille suk er svaret;
“Aah – bagpå står det jo på en plade, som er let at udskifte, og det vil heller ikke koste alverden. Det er jo nok mere kompliceret fremme ved dørene til førerhuset, men det må blive deres hovedpine.”
Med Leif L Hansens salg af rejsebureauet og den tilhørende vognmandsforretning med alle luksusbusserne, slutter et markant afsnit af dansk rejse- og vognmandshistorie. Københavns måske mest kendte rejseselskab er nu på solgt, og selvom de fleste kunder sikkert ikke umiddelbart oplever den største forskel på før og nu, bliver de kommende år udfordrende for såvel busselskab som rederi. En af de første ting som forsvinder er den oprindelige sønderjyske forretnings ånd, som i bund og grund svarede til det som man hos Salling i Århus og Mærks i København, omtalte som rettidig omhu.
Men først er det tid til fejring.
1986 – året hvor GT Linien overtager Viking Nordturist er nemlig rejsebureauets 50 års jubilæums år, og senere på året, nærmere betegnet den 17. september, fylder Leif L Hansen 60 år. Begge dele skal fejres med fuld honnør.
Bureauets 50 års jubilæum fejres ved, at hver 1000’ende solgte rejse er gratis, og Leif Hansens runde fødselsdag fejres ved en middag for familie, venner og forretningsforbindelser ombord på m/f Travemünde. 500 gæster indbydes til denne jubilæumsfest, så der måtte en hel armada af busser til at fragte gæsterne til og fra festen.10 af bureauets største busser er blandt armadaen som forlader påstigningsstedet på Kalvebod Brygge og sætter kursen mod Gedser, hvor festdeltagerne blandt andet skal underholdes af Dorthe Kollo under overfarten.
Samtidigt med købet af Viking Nordturist skifter Gedser ruten navn til GT Linien. Det er nu den nye ledelses opgave, at drive en vognmandsforretning med 15 luksusbusser, et rejsebureauet med godt 30.000 rejsekunder og mere end 100.000 endagsrejsende, samt et rederi med to skibe, i et marked hvor indtjeningen er under et konstant pres og hvor oliepriserne og købet af M/F Travemünde i 1981, tynger økonomien markant.
Der går heller ikke mere end et års tid, før den økonomiske situation for GT Linien er så uholdbar, at rederiet går i betalingsstandsning. Selskabet får dog en hjælpende hånd, og får lov til at fortsætte driften, idet man har forhandlinger om salg af rederiet til Sea Link AB, der kort efter overtager såvel færgeruten som alle datterselskaberne.
Endnu engang må rederiet skifte ham. De velkendte færger med GT Liniens navn dukker nu op med GT LINK i store bogstaver på siden og på skorstenen er GT logoet skiftet ud med Sea Links symbol i blåt og hvidt. Rederiet GT Link fører efterfølgende en næsten Don Quijote lignende kamp for overlevelse, og satser hele butikken på det toldfrie salg.
I dagspressen kan bilisterne læse, at de nu kan få bilen og evt. campingvognen gratis med GT Link til og fra Tyskland, og rejsebureauerne betaler angiveligt ikke længere (eller fortsat ikke) for bussernes og passagerernes overfart. Indtjeningen kommer derfor alene fra lastbilerne og fra det toldfri salg ombord. I en periode ser det ud til at gå godt, men det må antages, at økonomien fortsat er voldsomt under pres. Rutens flagskib m/f Travemünde III sælges til selskabet ASX 10969 A/S, hvorefter det via Sea Link overføres til selskabet GT Link på Bahamas. Kort efter – i 1988 – chartres skibet ud i såkaldt bareboat charter, til Sally Line for en 5 årig periode. M/F Travemünde vender i øvrigt kortvarigt tilbage i 2007 mange år senere i charter for Scandlines efter at denne tidligere har overtaget ruten mellem Gedser og Rostock.
Hos Viking Nordturist starter det nye ejerskab i første omgang med ’business as usual’. Jubilæumsåret 1986 rinder ud og i starten af 1987 udkommer rejsekataloget som vanligt i det velkendte A5 format, trykt på Åbenrå Bogtrykkeri, og med forord af direktør Leif L Hansen. Udvalget af rejser er fortsat stort, og kunderne hverken ser eller mærker den store forvandling. Men snart efter sker der nye ting.
Første mærkbare ændring er, at Leif L Hansen, kun 61 år gammel, trækker sig helt tilbage efter mere end et kvart århundrede som ejer og direktør for Viking Nordturist. I den anledning inviterer den nye direktør, Lars Carstensen til reception på SAS Hotel Royal i København den 4. januar 1988. 
1987 kataloget bliver også bureauets sidste i det gamle format, for allerede i 1988 har kataloget fået vokseværk og er nu i A4 format og i mange farver. Bemærk også, at Viking Nordturist bussen nu ikke længere er en del af forsiden – måske et indirekte farvel til Leif Hansen, der altid havde busserne som sit personlige varemærke. I forbindelse med etableringen af GT Link og overtagelsen af GT Rutens aktiviteter, kommer der en ny direktør på banen. GT’s direktør Tom Bringsværd ansætter nemlig Lars Carstensen til opgaven som ny administrerende direktør for Viking Nordturist A/S. Tom Bringsværd, som allerede har stor erfaring inden for rederibranchen, har også store planer for GT Link. Han får senere også en feriepark (GT feriepark i Gedser) med ind i koncernen, og sammen med den nye direktør Lars Carstensen lægges der store planer for fremtiden.
De følgende år ændres rejsebureauet også på en 
del punkter. Den nye ledelse begynder at flirte med salg af krydstogter, ligesom flyrejser kommer på programmet, ’Ferieekspressen’ opfindes og flere gange ugentligt kører den gæster til og fra ferielejlighederne i Heiligenhafen. Rigtige skirejser kommer ligeledes på programmet, og ’Ung – Viking’ med hurtigbusser til og fra syden kommer til, angiveligt for at tiltrække nye unge kunder, På samme måde som hos Tjæreborg nogle få år tidligere, begynder bureauet ligeledes at sælge bilferier og sidst, men ikke mindst, flytter bureauet til den gamle adresse på Vester Farimagsgade 3.
Af bureauets interne kommunikation i slutfirserne aner man, at dagligdagen ikke fungerer helt uden problemer. Forskellige opstramninger foretages i et forsøg på at fastholde budgetter og kvalitet. Og som et tydeligt kvalitetssignal over for kunderne, anskaffes der nu også uniformer til rejselederne. Sammen med de allerede uniformerede chauffører skal de nemlig udstråle kvalitet og tydeligt vise – at her kommer Viking Nordturist og deres gæster. Hvordan de første budgetår hos Viking Nordturist under GT’s ejerskab har været er ikke helt tydeligt, men bureauets ledelse bryder snart med et gammel princip i forhold til busparken. Udskiftningstakten neddrosles, og fra 1988 og næsten 4 år frem, anskaffes der ingen nye busser. Flere af de ’gamle’ busser levetidsforlænges og stolene ombetrækkes i flere busser for at levetidsforlænge dem. Desuden ser det ud til, at busserne i en periode finansieres ved indgåelse af leasingkontrakter, formentlig for at frigøre kapital til den daglige drift.
I juli 1989 indgår ledelsen en aftale med A P Hansen Roskilde Rejsebureau om produktion og tilrettelæggelse af dets rejser fra og med januar 1990. Rejserne skal fortsat gennemføres af Roskilde Rejsebureau i egne busser og med eget personale, men tilrettelægningen og administrationen foregår nu hos Viking Nordturist. Roskilde Rejsebureau sparer hermed en række udgifter, og hos Viking Nordturist ser man en chance for, at tilføre arbejde og indtægter, så begge bureauer dermed kan få gavn af lidt stordrift. Tilsyneladende har Viking Nordturist også et nyere edb-anlæg, så måske kan man derfor tilbyde bedre og ikke mindst billigere bookningsfaciliteter.
Roskilde Rejsebureau, som havde til huse i Algade 60, Roskilde, blev drevet af Henning Birkelund Hansen sammen med brødrene Holger og Henry, sønner af firmaets grundlægger A P Hansen. Selskabet drev først og fremmest rutebil trafik og havde gjort det siden 21. oktober 1921 hvor A P Hansen anskaffede en Ford rutebil med plads til 14 passagerer, som blev indsat på en rute mellem Roskilde og Måløv. Rutekørslen fortsatte indtil 1990, hvor Henning Birkelund Hansen pensionerede sig selv og rutekørslen blev overtaget af selskabet City-Trafik.
Turistkørslen var vokset op ganske langsomt sideløbende med rutekørslen, og startede med udflugter til Storstrømsbroen allerede ved indvielsen i 1937. Turen kostede 1, 65 Kr. og var umådeligt populær. Efter krigen anskaffedes en 36 personers turistbus bygget hos Carlsens Karrosserifabrik, og derefter var turistkørsel en vigtigdel af Roskilde Rejsebureaus identitet. Turistkørslen ophører i starten af 90’erne hvor turistbusserne blev afhændet til Lyngby Turistfart og til De Blå Busser i Roskilde, men rejsebureau driften fortsatte under ledelse af sønnen Søren, indtil bureauet lukkede i september 2004.
Navnene ’Roskilde Rejsebureau’ og ’Roskilde Turistfart’ er i øvrigt genopstået i 2007, da Lars Rasmussen køber Andersens Bustrafik i Roskilde og omdøber selskabet til Roskilde Rejsebureau og Turistfart. Lars er i øvrigt søn af Sonja og Viktor Rasmussen, Vallensbæk Turistfart.
Busprogrambilledet 1952 er lånt hos Søren Birkelund Hansen, Roskilde (sorenbh.dk)