Afviklingen af selskabet Sønderjyden/Liechtenstein og politikernes ændring af toldreglerne, så man skal være væk i længere tid, før man må tage toldfri spiritus og cigaretter med hjem fra ferien, giver et kraftigt tilbageslag for Viking Nordturist, men Leif L Hansen er handlingens mand.
Da Leif Hansen køber Viking Nordturist i 1959, bor firmaet på Vester Farimagsgade 1-3 også kaldet ’Buen’. Her er Viking Nordturist flyttet ind i forbindelse med Erik B. Schmidts overtagelse i 1956, efter at have boet på Vesterbrogade 6D i et par år.
Rejsebureauet Sønderjyden havde ligeledes forladt Skoubogade 4, og var flyttet til de nye lokaler i Vester Farimagsgade samtidigt med, at rejsebureau delen af Viking Nordturist blev fusioneret ind i Rejsebureau Sønderjyden. Viking Nordturist er dermed igen blevet en vognmandsvirksomhed, og lader familie-selskabet Sønderjyden om at arrangere og sælge rejserne.
Viking Nordturist fraflytter dog lokalerne i Buen omkring 1962, og flytter sammen med Trumf Rejser som bor på 4. etage i Dagmarhus. Bofællesskabet er ikke den store succes, idet man bor i et kontorfællesskab sammen med flere andre firmaer. Erik Sørensen fra Trumf Rejser og Leif L. Hansen beslutter sig derfor i 1964 for at finde andre lokaler. De når dog ikke at komme langt omkring. De nye lokaler til Trumf Rejsebureauet og Viking Nordturist finder de blot et par kilometer ude af Vesterbrogade. Adressen er nærmere betegnet Vesterbrogade 180, og her fortsætter de to bureauer deres bofællesskab en tid.
Leif L. Hansen kan dog ikke helt undvære at drive rejsebureau, og nu hvor både Sønderjyden ikke længere eksisterer og hvor Liechtenstein er blevet solgt, genstarter han Viking Nordturists rejsebureau. Selskabet bliver altså igen et rejsebureau med egen vognmandsvirksomhed, præcist som det var inden fusionen med familiens selskab Sønderjyden.
Allerede i 1965 er Leif L Hansen klar med det første rejseprogram. Programmet består af 16 sider, og tilbyder prisbillige kvalitetsrejser i egen buspark, hvor der kun anvendes moderne langtursbusser. Rejsemålene er de kendte klassikere som Rhinen, Harzen, Berlin, Hamburg samt hovedattraktionen Tyrol. Leif Hansen nyder dog godt af sit bofællesskab med Erik Sørensens Trumf Rejser, idet rejserne i dette første katalog, har Trumf Rejser som teknisk arrangør. Med andre ord var det Erik Sørensen hos Trumf Rejser som arrangerede rejserne og lavede aftaler med hoteller og spisestederne, mens Leif L. Hansen stod for afviklingen og ikke mindst transporten.
Allerede i dette bureauets første program, bliver flåden af luksusbusser omtalt i begejstrede vendinger, og bagsiden prydes af bureauets daværende flagskib, den Setra S12 som blev indkøbt til Sønderjyden få år tidligere. Da Leif Hansen skrev velkomstteksten til programmet har retorikken heller ikke fået for lidt.
”Vi har ikke noget ’stort strøgkontor’, vi har de rigtige forbindelser i udlandet, ikke noget stort farvetrykt program, ikke store annoncer, vi kører økonomisk til de interessanteste rejsemål uden at fortabe os i uvæsentligheder. Vi ser realistisk på tingene og svæver ikke på falske løfters kortlivede, rosenrøde skyer. ”
Først og fremmest skal kunderne føle sig trygge ved at købe en rejse hos Viking Nordturist. Således lovpriser Leif Hansen sit eget bureau, og et par af de bærende elementer i teksten kommer til at følge ham og selskabet de næste mange år. Viking Nordturist kommer nemlig aldrig til at udgive store farvestrålende kataloger eller indrykke store helsides annoncer i de år, hvor Leif Hansen ejer bureauet.
Hans forkærlighed for luksusturistbusser fornægter sig ej heller i kataloget, hvor man ud over flagskibet på bagsiden finder følgende tekst:
“Det er busserne, der har de moderne komfortable indstillelige flyvesæder, der er indrettet til sikker og behagelig langturskørsel, der rummer Deres bagage i aflukkede kuffertrum og i nettet over sædet, der har store panoramaruder, hvorfra De får det bedste udsyn over landskabet, der er forsynede med både mikrofon og højttaleranlæg. ”
Der er ingen tvivl om, at Leif L Hansens forkærlighed for luksusbusserne allerede på dette tidspunkt er stor, men man tror næppe sine egne øjne, når man i kataloget opdager, at Viking Nordturist allerede her i 1965 tilbyder lynbus-rejser, altså nonstop rejser til Tyrol.
Dette kan ifølge kataloget kun lade sig gøre, fordi netop Viking Nordturist har valgt, at anskaffe og udelukkende benytte ”Europas mest moderne, veludstyrede og komfortable bustype af mrk. Setra”. Kun 27 timer efter afgangen fra København kan man ankomme næsten udhvilet til Tyrol, idet ”hver gæst har sin lænestol, der er indstillelig i 3 forskellige stillinger, ligesom der er armlæn, velformet ryglæn samt hovedlæn”.
Noget tyder på, at det har været en succes, for denne 10 dages rejse med lynbus til Westendorf og Wörgl, fortsætter uændret i 5 år, og forsvinder først med kataloget for 1970, hvor udbuddet af rejser til gengæld øges markant.
Turene på 3 og 4 dage bliver hurtigt populære på grund af de ændrede toldregler og allerede i 1966 kan Viking Nordturist tilbyde korte rejser til Eutin, Hamborg og Hamborg-Harzen, samt ugelange rejser til Goslar, Rhinen, Tyrol og Gardasøen. Alt sammen solgt fra lokalerne på Vesterbrogade 180.
Et af slagtilbuddene er 12 dage til Østrig den 26. juni med fuld forplejning samt overnatninger på ud og hjemturen, gennemført i en af Viking Nordturists egne luksusbusser. Prisen for denne fantastiske tur er kun 458 Kr. Med en døgnpris på kun 38 Kr. (2018: 400 kr.) alt inklusive, må denne rejse have været udsolgt på få timer.
De første år, benytter Leif Hansen sig kraftigt af bofællesskabet med Trumf Rejser. Selvom Leif Hansen dikterer og udvælger de rigtige rejser til sit bureau, anvender han Trumf Rejser som teknisk arrangør. Om det er de økonomiske problemer som familien havde med Sønderjyden, og som fortsat belaster kreditværdigheden, eller om det er Viking Nordturists financielle udfordinger efter Fejø Festivalen, som er årsagen til denne fordeling er ikke klart. Men Erik Sørensens Trumf Rejser er måske ikke stort, men har i en årrække leveret massevis af ferie– og studierejser til danskerne, og har derfor et væld af kontakter i hele Europa, som Leif Hansen kan gøre brug af.
Sidste halvdel af 60’erne bliver ren optur for Leif L Hansen og hans Viking Nordturist. For hvert år kommer flere og flere rejsemål til. I 1965 var der rejser til 5 forskellige rejsemål, mens der kun 4 år senere sælges rejser til 14 forskellige rejsemål samt et stort antal dagture. Produktionen stiger i samme periode fra omkring 90 busafgange i ’65 til mere end 250 afgange i ’69.
Den store produktion giver pladsmangel i rejsebureauet på Vesterbrogade 180, så allerede fra sæsonen 1967 flytter Leif L Hansen sit bureau over gaden til større lokaler. Bofællesskabet med Trumf Rejser opgives samtidigt og Viking Nordturist bliver nu, om ikke bureau i eget hus, så i hvert fald bureau i egne lokaler. Adressen er nu Vesterbrogade 187, ganske tæt på Pile Allé krydset og med gode offentlige transportmuligheder lige uden for døren.
Rejseprogrammerne fra slutningen af 60’erne viser tydeligt Leif L Hansens begejstring for sine produkter og hans evne til at levere gode kvalitetsrejser for rimelige penge. Når dette så kombineres med bureauets brug af luksusbusser, mener Leif L Hansen, at Viking Nordturist leverer nogle rejser, som er klart bedre tilrettelagt og ikke mindst langt bedre gennemført end konkurrenternes.
Selvom sprogbrugen var meget anderledes dengang, er begejstringen tydelig i følgende klip fra katalogerne:
”vi har gjort og vil gøre vores yderste for at netop Deres ferie skal blive vellykket”
”rejserne er af pæn, borgerlig kvalitet”
”Vi håber, at dette rejseprogram vil sætte Deres sjæl i brand, at De vil få den sugende fornemmelse, man pludseligt kan få, når man læser eller taler om fremmede lande. Vi håber ilden vil fænge og resultere i en tilmeldelse fra Dem…. ”’
Det var dengang ’borgerlig kvalitet’ var udtryk for et godt og solidt produkt, som både køber og sælger kunne være tilfredse med, og der er ingen tvivl om, at ’ilden fængede’ hos kunder og læsere, for i 1969 kataloget reklamerer Leif L Hansen med en salgsfremgang på ikke mindre end 47%. Det er vist ingen tvivl om, at den stovte sønderjydes evner og retorik gik hånd i hånd, og sikrede succesen for Viking Nordturist her i slutningen af 60’erne.
På busfronten bliver 1969 endnu et skelsættende år for Viking Nordturist. Den fortsatte ekspansion i salget af rejser kræver flere busser, og selvom Leif L Hansen må leje busser fra andre vognmænd, skal der også øges og udskiftes i bureauets egen buspark. Setra i Ulm har netop lanceret en ny serie busser – Serie 100 – og naturligvis køber Leif L Hansen, som den første i landet, en bus fra den nye serie. I slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var der tilsyneladende fremgang over hele Linien, men kampen om kunderne var også tiltagende. Hos Leif L Hansen og Viking Nordturist fortsætter man trofast den linje, som man påbegyndte med udgivelsen af 1965 rejseprogrammet. Gode solide rejser, grundigt tilrettelagt og grundigt gennemførte af et personale som næsten var dedikerede til opgaven.
Selvom rejseprogrammerne som udgives, forsat er fastholdt i den lidt simple stil, kan ingen læsere være i tvivl om, at netop rejsetilrettelæggelsen, valget af hoteller og ikke mindst den egen vognpark med datidens luksusbusser, er direktørens hjertesag. Program for program smitter Leif L Hansens lidt specielle stil af på læserne, og salget stiger støt.
1970 programmet finder kunderne en nyskabelse i bureauets snart omfattende program for dagture. Viking Nordturist tilbyder i samarbejde med Moltzau Line en ’Festlig aften på Østersøen’ for kun 79 Kr. om bord på ’Moltzau-Lines’ store luksusfærger. For denne beskedne sum, får gæsten et overflødighedshorn bestående af:
- menu med 3 retter (suppe, steg, dessert)
- 2 glas rødvin eller hvidvin
- 1 glas sherry
- 1 glas hedvin samt kaffe
- betjening
- gaveshow
- dans og musik
- færgebillet
- kørsel i moderne langtursbus
Denne festaften bliver fast ’inventar’ i en årrække, sammen med et stort udvalg af dagture til kroer og seværdigheder i Danmark samt indkøbsture til de nordtyske storbyer. Kro bal kommer også på programmet og især Påskebjerg Kro, bliver en fast lørdags attraktion for rigtigt mange af Viking Nordturists glade kunder.
Over hele landet ser det ud til, at busrejserne er super populære i 70’erne. Et uddrag af en tidstypisk annonceside i dagbladene kunne f.eks. se ud som annoncen nedenfor. Et hurtigt blik på annoncerne afslører omgående danskernes enorme rejselyst, og det store udbud tilfredsstiller alle ønsker, hvad enten der er tale om en rejse med Irma Pas til Mallorca, en tur med Amager Rejser til Ærø eller en bustur med Skibby Rejser til St. Johann
Desværre giver denne annonce ikke et fuldstændigt billede af de ‘jyske og fynske tilstande’, men også her nyder både rejsebureauerne og de mange lokale vognmænd godt af opturen på busrejser. De har jo alle den fordel, at de ikke skal sejle til Tyskland med gæsterne, så overalt vokser små og store rejsearrangører op af den jyske muld. Nedenfor dog et lille klip fra Ålborg Stiftstidende 19 juli 1970
Et af de jyske rejsebureauer som vokser sig stort, og som senere bliver kendt i hele landet, skal vi finde i Skjern, hvor Frederik Henriksen har etableret sig som rutebil vognmand. Efter at være født i Himmerland, hvor han startede sin erhvervskarriere som 11 årig med at købe og sælge grise, flyttede han til Skjern. Her køber han en rutebilforretning i Højmark for sine surt tjente penge, selvom en vognmandskollega ville give ham 10.000 kr. for at lade være, så han selv kunne købe ruten. Allerede i 1960 begynder Frederik Henriksen at arrangere udflugter med sine rutebiler. Turene arrangeres primært for at familien selv kunne komme på tur, og ved at sælge de resterende pladser, kunne turen jo blive gratis for familien.
Efter et par år, med disse rutebil-turist-rejser, etablerer Frederik sit eget rejsebureau Skjern Rejser i 1963.Salget af rejser til in- og udland går støt, og Frederik Henriksen får rigtigt gang i hjulene. Han bliver dog voldsomt snydt af en københavnsk kollega som han låner penge, og i 1965 må han indse, at pengene aldrig kommer retur.
På trods af dette tilbageskridt får Frederik Henriksen godt gang i hjulene, og hans bureau bliver i løbet af de næste år, både kendt og velanset i det jyske. Vi skal dog komme til at høre meget mere til Familien Henriksen senere.
Viking Nordturist flyttede som tidligere nævnt over på den anden side af gaden allerede til sæsonen 1967, og fra adressen på Vesterbrogade 187 går salget strygende, men igen bliver pladsen hurtigt trang.
Direktør Leif L Hansens eget kontor i de nye lokaler er ikke meget større end et pænt stort pulterrum, men vi har jo at gøre med en sparsom sønderjyde. I direktør kontoret ’pryder’ en stor planlægningstavle med rejserne samt bussernes opgaver, næsten hele den ene væg, mens resten af kontoret er fyldt med mapper, kataloger og brochurer af enhver slags. Planlægningen af bussernes opgaver var i mange år en hovedopgave for direktøren selv, båret af den kærlighed til turistbusserne, som han må have arvet fra og delt med sin far.
Personalets grundighed ved tilrettelæggelsen af programmet, kundernes tilfredshed og ikke mindst anvendelsen af velholdte Setra busser på alle rejserne, bliver fortsat præsenteret med stolthed i programmerne når de udkommer. på trods af at programmerne, som fortsat er i størrelse A5, fastholdes i den simple sort/hvide stil og at annoncerne er små og simple i dagbladene, strømmer kunderne til og overfylder det lille salgslokale på Vesterbrogade, hver gang et nyt program udkommer. Ikke sjældent, og især i slutningen af januar eller starten af februar hvor sommerkataloget er dugfriskt, er der ofte kø langt ud på fortovet.
Men alle kommer til, og rejsebeviser udskrives i tusinde vis. I bureauet er blanketterne til indtegning på rejserne sirligt organiseret i ringbind på hylderne bag rejsekonsulenterne. Hver rejse for sig, omhyggeligt optegnet med oplysninger om antallet af forudbestilte værelser med eller uden bad/brus og toilet. Og når de forudbestilte værelser alle var solgt, blev flere bestilt via bureauets telex efterhånden som behovet opstod, eller så længe som pladsen i busserne gjorde det muligt.
Set med nutidens øjne var datidens indkvartering meget anderledes end vi oplever i dag. Ofte var der bad og toilet på hotelgangen, idet ikke alle værelser havde bad og toilet. Nogle hoteller var blevet moderniserede med bad på værelset, men tit måtte man så ud på gangen for at finde toilettet. Enkeltværelserne var ofte små og placeret de steder på hotelgangene hvor man lige kunne finde de få kvadratmeter som enkeltværelser havde behov for. Hotellerne var ofte bygget i slutningen af 18hundrede tallet eller i starten af det 19. århundrede, og dengang brugte man ikke enkeltværelser særligt ofte. Gæsterne var oftest par, og skulle der være behov for et enkeltværelse, benyttede man ganske enkelt dobbeltværelserne. Prisen for enkeltværelset blev efterfølgende sat relativt højt, idet det kun var forplejningen for den anden person, som blev fratrukket dobbeltværelsesprisen. Denne mekanisme kunne busrejserne ikke rigtigt anvende, idet enkeltværelsesprisen således ville blive for høj, og derfor ville rejsen ikke kunne sælges til gæster som rejste alene.
Men der var tre løsninger på problemet. Flere af de ældre hoteller etablerede nogle enkeltværelser når de alligevel skulle renovere eller bygge om. Værelser blev ofte bygget i gamle depotrum eller i en del af de ofte meget store dobbeltværelser som de gamle hoteller tilbød. Et toværelses dobbeltværelse kunne så opdeles i et lidt mindre dobbeltværelse samt et mindre enkeltværelse. En anden løsning var som nævnt inddragelse af et depotrum, og sidst men ikke mindst, var deleordninger en mulig løsning. Tusindvis af rejsegæster har oplevet at skulle dele værelse med en anden person, som man ikke kendte på forhånd. Løsningen blev ofte brugt på busrejserne, men også flygæster har måttet lide denne tort. På busrejserne var det ofte to enlige damer som skulle benytte denne ordning. Ved indtegningen fik de så at vide, at der ikke var enkeltværelser til rådighed, men at de kunne dele et dobbeltværelse med en anden gæst. Så kunne de blot håbe på, at den anden gæst var omgængelig og ikke alt for urolig om natten, men til trods for dette lidt pudsige arrangement, blev mange venskaber dog knyttet på denne måde. Efterhånden blev enkeltværelser dog mere og mere almindelige på destinationerne, men ofte blev ordningen med deleværelser i lang tid benyttet på de små og lidt ældre overnatningshoteller især i Tyskland.
I København og især på Hovedbanegårdens alt for lille busparkering, var det også tydeligt at se, hvorledes der hele tiden var fremgang for Viking Nordturist. Ganske ofte, og især søndag morgen, blev den lille plads omdannet til en ren myretue. For at undgå myretuen, valgte enkelte bureauer at flytte deres afgangssted over på den anden side af Hovedbanegården, nærmere bestemt til området i Reventlowsgade for enden af Istedgade. På billederne nedenfor ser man tydeligt den aktivitet, som herskede på pladsen om morgenen, og de mange busser som Leif L Hansen havde i stalden. Men de viser også eksempler på 2 busser fra Leif L Hansens nærmeste samarbejdspartnere – Schmidts Turisttrafik & Lyngby Turistfart. Begge selskaber er i dag ‘rene’ vognmænd og eksisterer fortsat.
Viking Nordturists egne busser samt charter busser fra Schmidts Turisttrafik og Lyngby Turistfart klar til afgang.
Erik B. Schmidt var jo ejer af Viking Nordturist fra 1956 til 1959, men fortsatte med fast entreprenørkørsel efter salget til Leif Hansen og reetableringen af sin virksomhed som Schmidts Turisttrafik. Schmidt valgte også at satse stort på anvendelse af Setra busser, bl.a. fordi det gav fast arbejde hos Viking Nordturist. Ganske mange Viking Nordturist gæster og Viking Nordturist rejseledere har derfor stiftet bekendtskab med selskabet i de næste årtier.
På samme måde leverede Lyngby Turistfart busser til Viking Nordturist gennem en årrække. Faktisk begyndte man at levere buskørsel til Sønderjyden allerede i 1955 og samarbejdet fortsatte i årtier. Her var det også selskabets store flåde af Setra busser, som Leif L Hansen brugte til at supplere sine egen flåde med. Lyngby Turistfart som blev grundlagt i 1947 eksisterer som nævnt fortsat, og flyttede i 2013 fra Lyngby til Ejby ved Glostrup. Lyngby Turistfart havde i starten af 70’erne en mindre produktion af endags- og selskabsrejser, men selskabet blev aldrig en stor rejsearrangør.
Ved indgangen til 70’erne har rejsearrangørerne fuldt damp på kedlerne. Aviserne fyldes nu hver uge med de små annoncer fra Viking Nordturist, Amager Rejser, Dan-Expres, Skibby Rejser og ikke mindst fra Spies og Tjæreborg Rejser. Men over hele landet dukker nye bureauer op. En gennemgang af alle disse ville være for omfattende, men et udpluk kan vi tage et kort kig på.
I Aalborg åbner Poul Erik Thinggaard i 1972 et rejsebureau, som senere bliver en af Danmarks største udbydere af busrejser (Thinggaard Rejser), og i Kerteminde på Fyn åbner en af datidens mest omtalte rejsefamilier rejsebureauet Amanda Rejser. Amanda Rejser får et relativt kort og meget omtalt liv og ender med et af datidens største og måske mest omtalte rejsekrak. Tinggaard Rejser ender desværre også i en ulykkelig konkursmange år senere. Begge historier, samt den fulde historie om Amager Bladets Rejsebureau, kan findes i deres egne kapitler.
På Fyn har Poul Andersen og fru Kathrine drevet taxi- og vognmandsforretning siden krigens afslutning og med hjemsted i Gislev samt salgskontorer i Svendborg og Odense, er der også her, kommet skub i salget af busrejser. Desværre dør Poul Andersen uden varsel i 1972, men sønnen Mogens tager omgående over efter faderen og driver bureauet videre sammen med sin mor. Bureauet er nu, som tidligere omtalt er blevet solgt til Aller Koncernen, og drives i øvrigt fortsat af familien Andersen og med stor succes.
Udgangspunktet er dog, at gode kvalitetsrejser med luksusbusser også bliver Gislev Rejsers varemærke i 70’erne.
Blandt den sjællandske elite inden for busrejser her ved overgangen til 70’erne finder vi blandt andre københavnske Viking Nordturist, Roskilde Rejser (A P Hansen) samt Skibby Rejser. De to sidste er begge fra Roskilde området, mens vi på Fyn ser Gislev Rejser skille sig ud. I Jylland har mange mindre bureauer og vognmænd etableret sig, men endnu har ingen jyske bureauer skilt sig ud som ’lidt bedre’ i hele disciplinen som omfatter busrejsen, hoteller samt planlægningen af hele rejser. Men flere jyske bureauer har helt sikkert leveret rejser som gæsterne har fundet helt fantastiske, og blandt disse finder b.la. Tjæreborg Rejser, Århus bureauet Puma Rejser, Nilles Busser i Dybvad og i perioder familien Henriksens Skjern Rejser.
De sjællandske bureauer havde dog umiddelbart den ulempe, at Sjælland jo ikke er landfast med Tyskland og derfor krævede en sejltur som start og afslutning på ferien. Man forsøgte i mange år, at gøre dette til en fordel, så rejsegæsterne kunne lære hinanden at kende, over lidt frokost med øl og snaps. Enkelte nuppede den lidt kortere overfart Rødby – Puttgarden, mens de fleste på Sjælland tilbød en komfortabel udrejse med Moltzau Linie til Travemünde. Så var der både var tid til frokost eller middag med øl og snaps samt efterfølgende indkøb, inden turen gik videre ned i Europa.
Ud over rejseaktiviteten som blomstrer ved indgangen til 70’erne, bliver indkøbsture og kroballer også vældigt populære. Viking Nordturist bussen på billedet herover har valgt et fortov i Lübeck til afsætning af dagens shopping gæster. Til højre en annonce i Dagbladet fra en af Sjællands populære kroen, hvor fredags og lørdags ballerne tiltrækker tusindvis af gæster fra københavnsområdet. Lækker kromad og en svingom, blev for mange synonymet på en hyggelig aften i festligt lag, og en udflugt som de fleste bureauer i København tilbød gennem mange år.