I sidste halvdel af 70’erne begynder pressen oftere og oftere, at omtale en eskalerende rejsekrise. En krise som på alle måder skærper konkurrencen på markedet. Rejsekrisen udspringer i første omgang af oliekrisen i 1973, men paradoksalt nok også fra den stigende privat bilisme, og den kræver snart sine ofre. Tjæreborgs daværende direktør Hans P. Andersen går så vidt, at han i en artikel i dagspressen spår, at man ikke længere vil rejse så langt som til Gran Canaria med fly, men derimod koncentrere sig om de nære rejsemål. Han fortæller samtidigt, “at de gamle tider hvor en jævn dansker kunne føle sig som millionær i f.eks. Italien nu er slut, og at det nu bliver tjeneren på Mallorca som snart vil være at finde som charterturist her i Danmark”. Spådommene går som bekendt ikke i opfyldelse, og selvom Hans P. Andersen spår at danskerne nu vil forlade fly charter til fordel for busrejser, kommer slutningen af 70’erne og starten af 80’erne til at betyder store omvæltninger for busrejse bureauerne.
Bilen bliver mere og mere populær og som et flere nye salgsinitiativer lancerer Tjæreborg Rejser bilferie pakker som en del af deres rejseudbud. Andre af de større bureauer begynder at konsolidere sig på forskellig vis. Hos Thinggaard Rejser vil man gerne udnytte den store produktionskapacitet og den ekspertise man har opbygget langt bedre. Det skal ske ved at snuppe en god bid af de københavnske kunder, som Viking Nordturist og Amager Rejser sidder på. Viking Nordturist er ikke til salg, og et tæt samarbejde med Thinggaards største konkurrent ser ud til at være utænkeligt. Men snart falder der alligevel en appelsin i Thinggaards turban. Det viser sig nemlig, at Amager Rejser er til salg, og at Leif Hansen hos Viking Nordturist netop har takket nej til at overtage selskabet. Resultatet bliver derfor, at Thinggaard Rejser pr. 1. januar 1979 overtager Amager Rejser.
Det viser sig, at der i er flere grunde til at netop Birdie og Poul Erik Thinggaard køber Amager Rejser. Først og fremmest var alderen begyndt at presse Gunnar Haastrup Vig. Han var født i 1904, men efter en hjerneblødning, hvor hustruen Birgith fortsatte sit arbejde i bureauet ville de, i håb om at kunne nyde et velfortjent otium, se sig om efter nye ejere.
Det var vigtigt for ægteparret Haastrup Vig at finde en køber, som ville drive bureauet videre i samme ånd, som de selv havde drevet det i mange år. Netop derfor faldt valget på Poul-Erik og Birdie Thinggaard, som ejede Thinggaard Rejser i Ålborg et bureau der blev drevet som en kernesund familievirksomhed.
Hos Thinggaard Rejser var man samtidigt på udkig efter nye ekspansionsmuligheder og flere kunder. Selvom man sad på en betydelig del af de jyske kunder, var markedet i København betydeligt og fristende. Viking Nordturist var den mest markante og største udbyder på det københavnske marked, og det var svært at få sikret sig en andel. Derfor så man her en mulighed for, at sikre sig en god bid at de københavnske kunder, uden at skulle starte helt fra bunden. Man havde , med at køb af Amager rejser den fordel, at man allerede fra starten kunne mønstre en stor og fast kundekreds, et kendt ’brand’ samt stabile lokale samarbejdspartnere.
Selvom Hastrup-Vig var gode Setra kunder, blev der også indkøbt nogle få busser af andet fabrikat. Her ses overtagelsen af en Fiat 370 bus ved overtagelsen i marts 1978, taget uden for bureauet på Øresundsvej.
Men Thinggaard Rejser overtager kun rejsebureauet Amager Rejser pr. 1. Januar 1979. Bureauets 7 busser i datterselskabet København Bus Kompagni sælges til Lyngby Turistfart. Poul-Erik Thinggaard ansætter Flemming Zeltner som administrerende direktør i Amager Rejser fra og med overtagelsesdagen. Han headhuntes fra rejsebureauet Unisol, som på daværende tidspunkt har til huse på Rådhuspladsen i København. Unisol var et Maersk ejet selskab som solgte charterrejser og som primært benyttede Maersks eget flyselskab Maersk Air. Selskabet havde i 1973 anskaffet fem brugte Boeing 720B for selv, at kunne betjene koncernens to egne rejsebureauer Raffels Rejser og Bangs Rejser, som begge var opkøbt i december 1971. Med ledig sædekapacitet i de nye fly, var der basis for endnu et opkøb, så i 1974 køber man selskabet Unisol, og fusionerer det med de to eksisterende bureauer under navnet Unisol. Efter 5 år, angiveligt med store underskud, sælges Unisol til Tjæreborg Rejser, og måske netop derfor, var Flemming Zeltner til at lokke over til Thinggaard – Amager Rejser.
Ægteparret Haastrup Vig fortsætter som rejsekonsulenter en tid, men hvor meget de reelt deltager i bureauets arbejde vides ikke, og det må derfor antages, de kun bliver i bureauet en kort tid, for at hjælpe den nye direktør i gang. Gunnar fortsætter sit virke i Rejsebureauankenævnet, men lægger mest vægt på, at få en lykkelig tid som pensionist sammen med fru Birgith. Desværre varer denne lykkelige pensionist tilværelse kun kort, idet Birgith dør pludseligt få år efter salget af Amager Rejser kun 44 år gammel.
For en del af pengene fra salget af Amager Rejser, stifter Gunnar og Birgith en fond med det formål, at støtte kulturelle aktiviteter på Amager, og denne fond har siden støttet aktivt til både store og små arrangementer i lokalområdet, og viderefører dermed den ånd, som Gunnar stod for både som chefredaktør på Amager Bladet, men også som aktiv virksomhedsleder på Amager. Både han og fru Birtgith blev kendte ansigter i de lokale foreninger, og især Amager Rotary samt Danmarks Naturfredningsforening havde stor gavn af deres virke. Gunnar dør 83 år gammel i juli 1987, efter kort tids sygdom.
Med købet af Amager Rejser får Thinggaard tilsyneladende en mulighed for at etablere sig på det københavnske rejsemarked, men tiderne er svære. Et vigende salg i starten af firserne presser flere af de københavnske bureauer økonomisk, og Amager Rejser bliver ingen undtagelse, og Thinggaard må også konstatere, at det er svært for ’en nordjyde’ at blive opfattet som ’Amarkaner’. I et forsøg på at komme tættere på kunderne i hele Storkøbenhavn flytter bureauet fra dets domicil på Øresundsvej til lokaler på Amagerbrogade 15 tæt på Christianshavn, men begår måske samtidigt den fejl at nedtone navnet ’Amager Rejser’ i bureauets annoncer, til fordel for en øget anvendelse af navnet Thinggaard. Hermed svækkes bureauets livline til de trofaste ’Amarkanere’ som man har levet godt af i mange år.
Tilbage hos Viking Nordturist
Men lad os lige vende tilbage til Viking Nordturist, for hos bureauet arbejder Leif L Hansen støt og roligt videre gennem 70’erne. Antallet af endagsrejsende er vokset støt, og antallet af solgte busrejser ligeså. I 1974 producerer man tusindvis af endagsture samt mere end 16.000 ferierejser, men selvom bureauet befinder sig i krisefyldt rejsebureau farvand med oliekriser og lavkonjunktur, har Viking Nordturist fremgang år for år. Kun 3 år efter, altså i 1977, har man en årlig produktion på mere end 600 rejse afgange, heraf mere end 40 afgange alene i påsken.
Antallet af solgte busrejser ligger nu i omegnen af 25.000 stk., og når man dertil lægger de knap 100.000 endagsrejsende, bliver 1977 et af Viking Nordturist største år. Alene i påsken sender bureauet ca. 2000 gæster af sted på de korte påskerejser, og selvom bureauet nu har omkring 15 luksusbusser i egen stald, må man leje 32 busser fra andre vognmænd. En ikke nem opgave, idet Leif Hansen fortsat insisterer på, at det skal være Setra busser, og at de skal have en indretning, så de ligner bureauets egne busser mest muligt.
I April samme år henter Viking Nordturist, sammen med Thinggaard Rejser, hver en ny Setra luksusbus hos Ringsted Karosseri Fabrik, og de to rivaler øger dermed deres respektive vognparker, med hver et nyt eksemplar af landets første S215 HD busser fra fabrikken i Ulm. Denne type skal senere vise sig, at blive fabrikkens mest populære nogensinde, og adskillige danske vognmænd får enten omgående eller kort efter lanceringen netop denne type i sin stald. Modellen bliver i øvrigt Setra fabrikkens fremtidige ‘prototype’, og efterfølgende serier, foreløbigt til og med serie 500 busserne, produceres fortsat efter netop denne skabelon.
Setra S215 HD bussen er en lettere og forbedret udgave af S200 modellen som fabrikken lancerede nogle år tidligere og som Leif Hansen anskaffede som selskabets flagskib i forbindelse med jubilæet i 1975. S200 bussen blev aldrig super populær. Det var som om, at markedet endnu ikke var modent til en så stor luksusbus, og der blev derfor kun bygget omkring 50 stk. Angiveligt skulle 3 af dem være leveret til Danmark, for ud over Viking Nordturist dukkede en op hos OK Buslinier i Tim samt en hos Kroghs Rejsebureau i Nykøbing Mors. Til gengæld bliver Serie 200 lanceringsmodellen S215HD super populær, og der blev bygget mere end 7000 stk. inden S215HD modellen blev afløst af Serie 300 modellerne.
Nyanskaffelsen kostede dengang ca. 300.000 DM hvilket svarede til omkring 750.000 danske kroner. Hertil skulle der så lægges 20% i afgift til staten, hvorefter købsprisen blev på ikke mindre end 933.000 kroner. En voldsom pris, men man fik også ret meget luksus for pengene i denne turistbussernes ’Rolls Royce’.
Setra S215HD modellen var, som modelnavnet angiver, en såkaldt ’Hoch Decker’. Altså en bus med 1½ etage. Øverste etage gav god plads til gæsterne, mens underetagen gav mulighed for en chauffør sovekabine samt et toilet til gæsterne. Forrest var rejseleder og chauffør placeret ½ etage under gæsterne, og med denne placering fik gæsterne på de forreste rækker et fantastisk udsyn, mens både chauffør og rejseleder fik god plads og gode arbejdsvilkår på deres egen etage.
Bussen var også udstyret med komfort som termoruder, termostatstyret varme og ventilation, luftaffjedring samt anatomisk korrekte sæder med stilbare ryglæn samt fodhvilere. Derudover var bussen udstyret med stereo højttalersystem . Ved nedgangen i midten af bussen var bussens køleskab ofte placeret samt en kaffemaskine. Til gengæld er der ikke længere et rigtigt køkken ombord. Køleskabet kunne dog også finde plads ved forreste dør, umiddelbart inden for døren.
Med anskaffelsen af denne Setra S215HD luksusbus, som i Viking Nordturists udgave får plads til 48 gæster, viser Leif Hansen sig endnu engang som spydspids i branchen, men denne gang handler det om et trafikalt tiltag.
Viking Nordturist søger nemlig, som den første danske vognmand, de tyske myndigheder i Kiel om, at netop denne bustype får tilladelse til at køre 100 km/t på de tyske motorveje, på lige fod med de tyske busser, selvom den er indregistreret i Danmark. Efter en del samtaler mellem Leif L. Hansen Viking Nordturist, Setra importøren Ringsted Karosserifabrik og de tyske myndigheder, lykkes det i efteråret 1977 at opnå denne Tempo 100 tilladelse. Stor er glæden, og tilladelsen foreviges med den stolte chefchauffør Harry Christensen foran den nye bus, bærende det dengang officielle Tempo 100 skilt. Billedet, som ses ovenfor, er i øvrigt taget på Viking Nordturists daværende garageanlæg for enden af Vibeholmsvej i Glostrup. Tilladelsen kommer i øvrigt efterfølgende til at gælde alle dansk indregistrerede Setra Serie 200 busser.
